Protektionisme eller frihandel: Italien bliver næste kampplads

Protektionisme eller frihandel: Italien bliver næste kampplads

Oprettelsesdato

11.07.2017 - 11:10

I Jyllands-Posten skriver administrerende direktør i Danske Speditører, Martin Aabak, at med frihandelsaftalen mellem EU og Japan har de to økonomier, der tilsammen står for 28 procent af verdens bruttonationalprodukt, sendt et budskab om, at protektionisme ikke er vejen frem.

Martin Aabak skriver, at fremtiden ikke længere tegner så sort, som skitserne ellers for mange så ud, da Trump netop havde indtaget det Hvide Hus i januar 2017.

Han glæder sig over, ”at Ideen om at frihandel og globalisering er det bedste for de fleste overlevede først parlamentsvalget i Holland og derefter både præsidentvalg og parlamentsvalg i Frankrig”.

Han skriver, at den næste europæiske kampplads i brydekampen mellem protektionisme og frihandel bliver Italien:

”Formelt skal der udskrives parlamentsvalg i Italien senest 15. marts næste år. Stadig flere iagttagere skyder dog på, at det kommer til at ske straks efter sommerferien i år. 

Kampen kommer til at stå mellem centrum-venstrepartiets formand, Matteo Renzi, og Femstjernebevægelsen med Beppe Grillo i spidsen.

Femstjernebevægelsen er stærkt EU-kritisk og ønsker en folkeafstemning om euro-samarbejdet. Kommer Femstjernebevægelsen til magten, får protektionismen igen vind i sejlene”, skriver Martin Aabak, der oprigtigt håber, "at vi i fremtidens historiebøger kan komme til at læse, at protektionismen kun fik en kortvarig opblomstring i slutningen af 2010'erne". 

Læs hele erhvervskommentaren her