Enhver udfordring er en mulighed…
Torsdag den 12. oktober løber Repræsentantskabsmøde ’23 af stablen. Det er en af årets store speditør-begivenheder.
Repræsentantskabsmøde ’23 afholdes på Hotel Hvide Hus i Aalborg.
Under overskriften ” Enhver udfordring er en mulighed” er temaet for årets Repræsentantskabsmøde de store geopolitiske udfordringer som alle virksomheder i almindelighed, og speditørerne i særdeleshed, skal håndtere.
Dansk erhvervsliv lever, på linje med erhvervslivet i de fleste andre lande, i en uforudsigelig og udfordrende tid. Der er krig i Europa, og Putins invasion af Ukraine har lagt et massivt pres på verdens forsyningskæder, inflationen præger stadig store dele af den globale økonomi, og der er øgede spændinger mellem USA og Kina. Samtidig står mange virksomheder midt i en grøn omstilling, der både giver udfordringer og muligheder for fremtiden. Parallelt skal nye digitale muligheder tages i brug.