Det er tid til at vise jeres padel-færdigheder og tage del i KSF Padel Cup – en lørdag eftermiddag fyldt med energi, sport og kammeratskab med kolleger fra branchen.
Arrangementet foregår den 16. september 2023 fra kl. 12.00 til 18.00 hos PadelPadel i CUPRA ARENA ved Brøndby Stadion. Det koster kr. 299,- pr. deltager og inkluderer to timers spil, bat, bolde, en øl eller vand, gratis parkering og omklædningsfaciliteter.
KSF Padel Cup er et hyggeligt og familievenligt arrangement. Vi spiller ‘americano’, og uanset om I er padel-eksperter eller helt nye på banen, finder vi en makker til jer. Hallen er stor og har loungeområder og café, så der er plads til, at børn kan bolte sig og få noget at spise og drikke, mens man spiller.
Tilmeld dig her senest 11. august 2023 og vær med til at skabe en uforglemmelig eftermiddag sammen med Københavns Speditørforening.
Med venlig hilsen
Københavns Speditørforening