Nyt import IT-system træder i kraft 1. juli 2021

Nyt import IT-system træder i kraft 1. juli 2021

Oprettelsesdato

22.06.2021 - 13:21

Den 1. juli 2021 idriftsættes første del af det nye importsystem, som understøtter e-handel og en ny toldangivelse med et reduceret datasæt (H7). Toldangivelse med reduceret datasæt må anvendes til privat- og erhvervsmæssig import af varer til en værdi under 1150 kr., som ikke er punktafgiftspligtige eller omfattet af varebestemmelser. Altså alle lavværdivarer, hvor der kun skal betales moms. Importsystemet, hvor angivelsen kan anvendes, kan tilgås på to måder: en system-til-system-løsning og en onlineløsning. Begge løsninger sættes i drift den 1. juli 2021. Målgruppen for angivelsen er primært postvæsnet og ekspreskurérer. Det eksisterende importsystem kører uændret videre for alle andre angivelser indtil slutningen af 2022, hvor det nye importsystem tages i brug.   Ændringer i Manifestsystemet Der en række valg og ændringer i Manifestsystemet, som skyldes, at Manifest skal understøtte brugen af angivelsen med det reducerede datasæt i det nye importsystem. Ændringerne påvirker to målgrupper:

Alle der laver ankomstdeklarationer og -meddelelser, da matchfunktionen lukkes

Alle der angiver en reference til en angivelse med et reduceret datasæt på en ankomstdeklaration

Læs om importsystemet og ændringerne i Manifest, som træder i kraft 1. juli her

Har du spørgsmål eller udfordringer med det nye system, kontakt:

Toldstyrelsens Vejledning på 72221202 for generelle spørgsmål om told

Toldstyrelsens Servicedesk på 70157301 for spørgsmål om toldsystemet