Rumænien: Karantæne for alle rejsende fra Danmark

Rumænien: Karantæne for alle rejsende fra Danmark

Oprettelsesdato

16.11.2020 - 13:44
I fredags, den 13. november 2020, opdaterede Rumænien deres restriktioner for alle rejsende fra Danmark. Det betyder at alle rejsende fra Danmark nu er pålagt 14 dages karantæne.



Her fra Udenrigsministeriets hjemmeside:

"Rejsevejledningen for Rumænien er senest opdateret den 13. november 2020, da de rumænske myndigheder har indført karantæne for rejsende fra Danmark. Sikkerhedsniveauet for hele landet forbliver orange (vi fraråder alle ikke-nødvendige rejser), fordi Rumænien fortsat ikke opfylder kriterierne for lave smittetal i modellen for rejsevejledninger for EU- og Schengenlande. Der er foretaget tilsvarende ændringer i afsnittet Generel anbefaling."



Læs hele rejsevejledningen her



Vi har været i kontakt med den rumænske ambassade og fået bekræftet at der nu er karantæne-påbud for alle rejsende fra Danmark, desuagtet opholdets længde og uden nogen undtagelser.



Det betyder at også chauffører og andre transportarbejdere, som sædvanligvis har været undtaget sådanne restriktioner i EU, ikke er undtaget det nye, rumænske karantæne-påbud.



Der er ingen meldinger fra hverken UM eller den rumænske ambassade om hvor længe disse nye restriktioner forventes at være gyldige.