REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2026

Torsdag den 29. oktober 2026 – Esbjerg

Danske Speditører samler branchen i Esbjerg

Danske Speditører slår dørene op til årets repræsentantskabsmøde, hvor vi glæder os til at samle kolleger fra hele branchen. Vi skal både se på det, der rører sig i branchen lige nu, og rette blikket mod nogle af de udfordringer, vi kan møde i fremtiden.

Vi mødes torsdag den 29. oktober 2026 kl. 09.30 – 16.00 i Blue Water Arena i Esbjerg, hvor repræsentantskabsmødet i år afholdes i samarbejde med Esbjerg Speditørforening.

Formiddagens program byder blandt andet på et indblik i branchens økonomiske udvikling, ligesom vi dykker ned i nogle af de politiske sager, der aktuelt har betydning for virksomhedernes hverdag.

Om eftermiddagen skruer vi op for det praktiske. Her arbejder vi sammen om konkrete scenarieøvelser og undersøger, hvad der sker, når forskellige forstyrrelser påvirker den enkelte virksomhed og ikke mindst forsyningskæderne. Det handler om krisehåndtering, handlemuligheder, dilemmaer og løsninger, når intet er, som det plejer. Alle deltagere får vigtige erfaringer med sig hjem, mens vi sammen bliver klogere på branchens styrker og sårbarheder og ikke mindst, hvor vi gør en forskel i samfundet.

Når det faglige program er slut, står Esbjerg Speditørforening klar med et spændende socialt arrangement. Mere kan vi ikke løfte sløret for endnu, men der venter en oplevelsesrig eftermiddag, inden vi samles til middag på Hjerting Badehotel.

Sidste frist for tilmelding er 15. oktober.

Målgruppe

Ledelse og direktioner i medlemsvirksomheder af Danske Speditører samt medlemmer af Danske Speditørers fagudvalg og lokalforeningsbestyrelser.

Varighed

Der er morgenbrød fra kl. 09.30, og repræsentantskabsmødet afvikles fra kl. 10.00 – 16.00 i Blue Water Arena.

Efterfølgende er Esbjerg Speditørforening vært for et arrangement.

Dagen afsluttes med middag for alle deltagere på Hjerting Badehotel.

OVERNATNING

Danske Speditører har reserveret værelser på Hotel Britannia.

Hvis du er interesseret i at booke overnatning, kan du kontakte Henriette Nyrum på info@dasp.dk. Hotelovernatning er for egen regning.

Praktisk

Det er gratis at deltage i arrangementet om dagen og den efterfølgende middag.

Ved tilmelding skal du skrive i kommentarfeltet, om du ønsker at deltage i hele arrangementet – både dag og aften – eller kun en af delene.

Hvis du har madallergi eller har særlige kosthensyn, beder vi dig notere dette i kommentarfeltet.

Afmeldingsgebyr og no-show-fee 
Arrangementet er gratis for Danske Speditørers medlemmer. Hvis du melder afbud efter den 24. oktober, opkræves et gebyr på hhv. kr. 795 (dagsarrangement) eller kr. 1.395 (dags- og aftenarrangement). Det samme er gældende ved no-show på dagen. Tilmelding kan overdrages til andre.

PROGRAM

Tid
09.30 Morgenmad
10.00 Velkomst og introduktion til dagen
10.15 Hvordan står branchen set med økonomibriller v /Allan Junge
10.45 Geopolitik, handel og markedsudvikling – Hvad betyder det for speditionsbranchen v / Jan Andersen, SVP, Jyske Capital
11.30 Politisk indblik v / Asger Hagelund, politisk chef, Danske Speditører
12.00 Frokost og netværk
13.00 Introduktion til scenarieøvelser – Hvordan gør vi os selv, branchen og Danmark stærkere?
13.15 Scenarieøvelser runde 1
14.00 Kaffepauser
14.30 Scenarieøvelser runde 2
15.15 Opsamling på scenarieøvelser
15.30 Hvordan bliver virksomheder mere modstandsdygtige i en omskiftelig verden v/ Troels Behrenthz Andersen, FORCE Technology
16.00 Afrunding og tak for i dag

TILMELDING

OBS OBS OBS

Ved tilmelding nedenfor skal du i kommentarfeltet skrive, om du vil deltage i dagsarrangementet 09.30 – 16.00 eller hele dagen 09.30 – 22.30

Har du fødevareallergener eller andre hensyn, vi skal være opmærksomme på, så noter også det i kommentarfeltet ved tilmeldingen