AI kursusrække
AI
Hvis kunstig intelligens bruges rigtigt, er der meget store produktivitetsgevinster at hente for speditører.
På denne webinar række lærer du at bruge kunstig intelligens, hvis du eksempelvis arbejder med told, Co2-aftryk, ESG-rapportering og logistik-flows.
Du bliver introduceret til teknologien og får konkrete forslag til bestemte opgaver, den kan hjælpe med at løse.
Indhold
Modul 1: Intro til kunstig intelligens
- Hvad er kunstig intelligens, og hvordan fungerer det
- Introduktion til ChatGPT og andre AI-værktøjer, der er relevante for speditører
- Cases fra transport- og logistiksektoren, hvor AI skaber værdi
Hands-on øvelse: Brug af ChatGPT til at opsummere komplekse tekster og identificere nøgleoplysninger i store dokumenter. F.eks. lovgivning, toldreguleringer og handelsaftaler.
Modul 2: AI i toldarbejdet
- Brug af AI til hurtigere og mere præcis klassificering af varer baseret på toldkoder
- Automatiseret analyse af fakturaer og dokumenter for at reducere fejl og spare tid
- Identifikation af toldmæssige risici og mulige besparelser ved brug af AI
Hands-on øvelse: ChatGPT som assistent til toldklassifikation og dokumenthåndtering. Prøv selv med egne varebeskrivelser og sammenlign AI’s output md egne vurderinger. Fordele og ulemper?
Modul 3: AI til beregning af Co2-aftryk
- Hvordan AI kan hjælpe med at estimere Co2-udledning på baggrund af transportdata såsom brændstofforbrug, rutehistorik, lastkapacitet og fragttype
- Integration af AI i eksisterende systemer for automatiserede beregninger
- Hvordan AI kan foreslå mere bæredygtige transportløsninger baseret på ruteoptimering
Hands-on øvelse: Brug ChatGPT til at analysere transportscenarier ved at indtaste relevante data som rutehistorik, brændstofforbrug og fragtmængde og få forslag til optimeringsmuligheder.
Modul 4: ESG-rapportering med AI
- Brug af AI til at indsamle, strukturere og analysere ESG-data ved at identificere og udtrække relevante informationer fra ESG-rapporter, finansielle transaktionsdata, forsyningskædeoplysninger og eksterne kilder såsom myndigheders databaser og brancheanalyser
- Automatisering af rapportering, herunder generering af ESG-rapporter med AI
- Case-eksempler på AI-drevet ESG-rapportering i logistikbranchen
Hands-on øvelse: Skab en AI-genereret ESG-rapport baseret på eksisterende data.
Modul 5: Optimering af logistik-flows med AI
- AI-drevet rute- og lastoptimering for bedre effektivitet ved at analysere historiske rutedata, brændstofforbrug og kapacitetsudnyttelse for at foreslå mere økonomiske og bæredygtige transportmuligheder
- Forudsigelse af efterspørgsel og lagerstyring med AI
- Automatiseret identifikation af ineffektive processer og flaskehalse
Hands-on øvelse: Brug ChatGPT til at foreslå forbedringer i et givent logistikflow.
Praktisk
Varighed: AI for speditører er opdelt i 5 moduler á 1,5 times varighed, som kan følges enkeltvis eller samlet. Dog skal man have deltaget på modul 1, for at tage de efterfølgende moduler 2-5. Du kan følge med online, eller være med fysisk i Danske Speditørers lokaler i København.
Underviser er Thomas Telving, konsulent med speciale i praktisk og strategisk anvendelse af chatbots.
Målgruppe: Kurset er rettet mod speditører og logistikansvarlige i små og mellemstore virksomheder, der vil lære at udnytte AI i deres daglige arbejde. Deltagerne behøver ingen teknisk forståelse af AI, men en grundlæggende forståelse af speditionsbranchen er en fordel.
Pris: Medlemmer af Danske Speditører kr. 600,- pr. modul. Ikke medlemmer kr. 750,- pr. modul.
Dato for afholdelser:
Modul 1: 19. maj kl. 09.30 -11.00
Modul 2: 27. maj kl. 09.30 -11.00
Modul 3: 10. juni kl. 09.30 -11.00
Modul 4: 12. juni kl. 09.30 -11.00
Modul 5: 17. juni 09.30 -11.00
OBS: Modul 1 er obligatorisk for alle. Modul 2-5 kan man vælge dem man ønsker at deltage i.
Ved tilmelding, skriv i kommentar feltet hvilke moduler ud over modul 1, du ønsker at deltage på, samt om du deltager fysisk eller online.
Tilmelding
Vælg og klik på en tilgængelig dato neden under. Er der ingen datoer at vælge, er der ingen ledige datoer.