Partnerskabs-aftaler

Danske Speditører har indgået partnerskabsaftaler med en række leverandører til den Danske Speditionsbranche. Fælles for alle aftalerne er, at man som medlem af Danske Speditører får mulighed for at benytte sig af meget fordelagtige tilbud, som Danske Speditører har forhandlet sig frem til, på vegne af branchen.

Q8 benzin/diesel kort

Som medlem af Danske Speditører får du rabat på op til 162 øre pr liter benzin, 170 øre pr liter diesel og 30% på bilvask ved køb hos Q8. For at benytte sig af disse tilbud, kræver det et benzinkort som oprettes via Danske Speditører.

Hotelaftaler

Danske Speditører tilbyder medlemmer af Danske Speditører attraktive hotelaftaler på nogle af landets bedste hoteller.

Admiral Hotel

Copenhagen Admiral Hotel er indrettet i et mere end 200 år gammelt korntørringsmagasin fra 1787. I dag fremstår Admiral Hotel som ét af hovedstadens mest moderne og karakteristiske hoteller. Den maritime stemning og historiens vingesus sidder stadig i husets massive træbjælker og rå murstenshvælvinger. Vi har også fået 500 nye parkeringspladser i 3 etager under Kvæsthusmolen (vi tilbyder døgnbilletter til særpris). Lige om hjørnet ligger Sankt Annæ Plads, der nu er en flot og livlig gade med cafeer, legeplads og mange hyggekroge.

På Copenhagen Admiral Hotel er der plads til 2-300 møde- og konferencedeltagere.

Sinatur

Sinatur hotellerne er 6 hoteller med hver deres særpræg. Fælles for dem alle er vores fire kerneværdier, der afspejler både, hvordan vi arbejder, og hvor vi bor: Vi sætter nærhed højt, bor i naturen, lægger vægt på en bæredygtig gastronomi og vi gør alt for at værne om vores klima. Du har mange muligheder for at lære Sinatur hotellerne bedre at kende. Du kan se vores lille Sinaturfilm her eller se vores brochure her. Alle informationer er også samlet på sinatur.dk. Du kan også tage på en 360* visning af vores hoteller her. Såfremt du har lyst til selv, at besøge hotellerne, er du altid velkommen til en gratis frokost eller middag, hvor du kan opleve hotellerne sammen med os. Du kan booke dit besøg hos Tobias Dela Hjort fra Sinatur Konferencehoteller på mail: tohj@sinatur.dk eller på tlf. nr.: 28292746.

Arp-Hansen Hotel Group

Phoenix Copenhagen, 71 Nyhavn Hotel, Imperial Hotel, The Square, Tivoli Hotel & Congress Center, Copenhagen Island, Copenhagen Strand, Wakeup Copenhagen, Wakeup Aarhus og Gentofte Hotel. Nogle af Københavns bedste hoteller med central beliggenhed.

Nordic Choice Hotels

Mere end 180 hoteller fordelt over hele Skandinavien. Tag familien med på spaophold, byferie eller gourmetweekend. Massere af muligheder for alle!

Milling Hotels

Milling Hotels:  Velkommen til Milling Hotels – en familiejet kæde af smukke byhoteller med sjæl, hvor du føler dig hjemme. Odense, Middelfart & Kolding!

Priser

PRISER er fortrolige mellem det enkelte hotel og Danske Speditører.
KONTAKT DERFOR DANSKE SPEDITØRERS SEKRETARIAT FOR OPLYSNINGER VEDR. PRIS OG KONTAKTINFORMATIONER – TLF. 3374 6565 eller pr. mail info@dasp.dk