Elevdag Københavns Speditørforening

Velkommen til elevdag med Købbenhavns Speditørforening

Onsdag den 9. september inviterer Københavns Speditørforening til en spændende og lærerig elevdag med fokus på transport, logistik og fremtidens forsyningskæder. Dagen giver deltagerne et unikt indblik i centrale dele af branchen gennem virksomhedsbesøg, rundvisninger og faglige oplæg.

Vi mødes ved Køge Station Nord, hvorfra vi sammen kører med bus til dagens første stop, nemlig Lidl´s højlager. Her får vi en rundvisning hvor vi ser hvordan et topmoderne automatiseret lager fungerer.

Derefter kører vi mode Køge havn, og vi får en rundvisning, og hører om havnens rolle som vigtig logistik hub, dens nuværende aktiviteter samt strategien for fremtidig udvikling. Vi får også indblik i transportcenterets betydning som knudepunkt tæt ved motorvejsnettet og dets rolle i den samlede varetransport.

Efter frokost skal vi høre et oplæg fra Verdion, som står bag opførelsen af den nye kombiterminal ved Ringsted. Terminalen bliver et centralt logistikknudepunkt for godstransport på bane og forventes at få stor betydning, når Femern Bælt-forbindelsen åbner. Oplægget vil sætte fokus på fremtidens intermodale transportløsninger og de muligheder, der følger med de nye infrastrukturelle investeringer.

Elevdagen er en oplagt mulighed for at få ny viden, opleve branchen tæt på og skabe forståelse for samspillet mellem havn, vejtransport, bane og lagerlogistik.

Vi glæder os til at se jer.

Venlig hilsen

Københavns Speditørforening

Program

Kl. 08.45 Køge Station Nord

Kl. 09.00 Rundvisning Lidl lager i Køge

Kl. 11.00 Rundvisning Køge Havn

Kl. 12.15 Frokost

Kl. 13.30 Foredrag: Ny kombiterminal i Ringsted på vej. Hvad betyder den for logistikken på Sjælland. Ved Verdion ApS.

Kl. 15.00 Dagen slutter hvor vi startede

Det er gratis for medlemmer af København Speditørforening at deltage. Der er maks plads til 30 deltagere på dagen, og såfremt vi når dette, vil der være et maks på 3 elever pr. virksomhed.

Tilmelding

Vælg og klik på en tilgængelig dato neden under. Er der ingen datoer at vælge, er der ingen ledige datoer.