Arrangementer Speditørforening Lillebælt

Mød Benny Engelbrecht, tidligere transportminister og nuværende folketingsmedlem den 4. november i Kolding

Onsdag den 4. november inviteres du og dine kolleger til netværks arrangement i lokalforeningen, hvor du kan møde tidligere transportminister Benny Engelbrecht.

Danmark fylder meget inden for transport og logistik og er et hub for Norden, Baltikum og Nordatlanten og vores åbne økonomi er dybt afhængig af stabile eksport- og import flows.

Alligevel er transport og forsyningskæderne ofte usynlig infrastruktur — lige indtil de ikke virker. Vær med på arrangementet, og hør tidligere transportminister Benny Engelbrechts tanker om transport- og logistikbranchen i netop jeres område. Hvor meget fylder godslogistik hos politikerne? og hvad er deres visioner for udvikling af trekantsområdet og Padborg som logistikhub. Vi håber på mange spørgsmål og god dialog.

Program:

16:30 Velkomst ved formand for Speditørforening Lillebælt Henriette Kildegaard Gade

16:40 – 17:40 Indlæg ved Benny Engelbrecht om områdets betydning som logistikhub, og politikernes fokus på samme

17.40 – 18.15 Netværk

18.15 – 20.00 Middag

Tilmelding senest d. 26. oktober 2026 Der er begrænset antal pladser, så det er først til mølle.

Arrangementet er gratis for max 3 deltagere pr. virksomhed. Deltagere udover 3 afregnes DKK 450,- pr. person. No-shows afregnes kuvertprisen.

Vi glæder os til at se jer den 4. november.

Venlig hilsen

Speditørforening Lillebælt

Tilmelding

Vælg og klik på en tilgængelig dato neden under. Er der ingen datoer at vælge, er der ingen ledige datoer.