Hold dig godt kørende, når speditionsbranchen skifter gear

Speditionsbranchen er i konstant udvikling. Nye teknologier, ændrede kundebehov og nye måder at arbejde på betyder, at de kompetencer, der var relevante i går, ikke nødvendigvis er nok i morgen. Derfor er det for mange vigtigt at blive ved med at lære nyt. Når branchen skifter gear, skal kompetencerne følge med.

Hos Danske Speditører lancerer vi dette efterår tre kurser, der på hver sin måde giver nye perspektiver og konkrete værktøjer til en branche i forandring.

Ledelse i praksis handler om at skabe bedre drift, samarbejde og energi i en travl hverdag. Kurset giver blandt andet værktøjer til kommunikation, konflikthåndtering og prioritering. Det er også relevant for medarbejdere, der ikke har et formelt ledelsesansvar. Kurset er på 5 ECTS point, og der kan søges penge fra Omstillingsfonden. Læs mere her Ledelse i praksis – Danske Speditører

Salg og salgspsykologi for transport, logistik og supply Chain sætter fokus på de kompetencer, der skal til for at styrke kunderelationer og skabe forretning. I en branche, hvor kundernes forventninger og konkurrencesituationen hele tiden udvikler sig, er det vigtigt at holde salgsfagligheden skarp. Kurset er på 5 ECTS point, og der kan søges penge fra Omstillingsfonden. Læs mere her Salg og salgspsykologi for transport, logistik og supply Chain – Danske Speditører

AI i logistikken tager fat på en af de teknologier, der allerede er ved at ændre måden, vi arbejder på. Her får deltagerne en praktisk introduktion til, hvordan AI kan bruges til blandt andet planlægning, ruteoptimering, kapacitetsudnyttelse, prognoser og automatisering. Kurset tager udgangspunkt i deltagernes egne virksomheder, så læringen kan omsættes til konkrete idéer og løsninger. Læs mere her AI i logistikken – Danske Speditører

Fælles for de tre kurser er, at de giver redskaber til at stå stærkest muligt i en branche, der hele tiden bevæger sig.

Er du klar til at skifte gear?
Du kan finde alle vores kurser og uddannelsestilbud og finde det forløb, der passer til dig eller din virksomhed her Akademiet for Logistik og Told – Danske Speditører

Har du spørgsmål eller brug for mere information, er du meget velkommen til at kontakte Jakob Størling på tlf. 69176956 eller mail jst@dasp.dk.