EU-indsats for godstransporten

En af de første store opgaver for de kommende medlemmer af Europa-Parlamentet er de nødvendige strategiske tiltag, der imødekommer tidens markante geopolitiske udfordringer og sikrer fundamentet for transportens fortsatte bidrag til EU’s økonomi.

En af de første store opgaver for de kommende medlemmer af Europa-Parlamentet er de nødvendige strategiske tiltag, der imødekommer tidens markante geopolitiske udfordringer og sikrer fundamentet for transportens fortsatte bidrag til EU’s økonomi. For transport, og særligt godstransport, er forudsætningen for fortsat udvikling af EU og de europæiske landes økonomier. Og som speditører bidrager vi gerne.

Helt overordnet er revisionen af direktivet om kombineret transport, godstransportens ”grundlov”, vigtig. Direktivrevisionen skal fremme udnyttelsen af de forskellige transportformers fordele og erstatte det nuværende kludetæppe af nationale bestemmelser, der reelt bremser den optimale godsfragt, men det kan kun gøres, når alle transportformer – vej, sø, luft og jernbane –  får mulighed for at udvikle effektive og miljømæssigt bæredygtige løsninger. Det afgående belgiske formandskabs rapport om direktivets revision dokumenterer et kæmpe arbejde. Derfor er forventningen da også, at COREPER efter deres møde 5. juni hurtigt sender direktivudkastet videre til ministerrådet.

Vejgodstransporten er fortsat den mest dominerende transportform i EU med omkring 77 procent af al godsansport.

For at imødekomme EU’s klimamål er det afgørende, at vejgodstransportsektoren reducerer sine drivhusgasemissioner massivt i løbet af det næste årti. Men der er også andre betydelige udfordringer, herunder en presserende mangel på erhvervschauffører. Markante tiltag er nødvendige på både EU- og nationalt niveau for at adressere disse udfordringer og tiltrække flere medarbejdere. Derved kan vejgodstransporten fortsat yde sit markante bidrag til samfundsøkonomien.

Et hurtigt, men væsentligt, parlamentarisk skridt er at suspendere “Vejpakke”-kravet om lastbilens “return to home” hver 8. uge. Det vil med ét slag reducere unødvendig CO2-udledning og mindske belastningen af de nuværende chauffører.  EU’s generaladvokat gjorde i november opmærksom på den unødige klimabelastning, og der er næppe tvivl om, at en kommende formel udtalelse fra generaladvokaten vil være befordrende for en hurtig og god politisk løsning.

Dernæst skal EU undgå tiltag, der indebærer tvangsindkøb af nulemissionskøretøjer, og i stedet skabe de nødvendige betingelser for, at transport- og logistikbranchen tager nulemissionskøretøjer i  brug i takt med, at teknologien udvikles. Revisionen af direktivet om vægt og dimensioner lægger på tilsvarende vis op til at fremme anvendelsen af tungere og længere køretøjer for derved at reducere miljøpåvirkningen og mindske den strukturelle mangel på chauffører.

Endelig bør hindringer og flaskehalse for grænseoverskridende transport- og logistiktjenester fjernes for at styrke EU’s konkurrenceevne. Der bør især fokuseres på at reducere ventetider ved EU’s indre grænser for tunge godskøretøjer.

På det maritime område er udfordringerne noget anderledes.

De maritime forsyningskæders robusthed og globale koordinering skal styrkes for at imødegå kommende og måske endda mere intense kriser, end hvad vi ser i Det Røde Hav lige nu. Det fordrer overvågning af risikoen for misbrug af markedspositioner, revision af retningslinjer for både statsstøtte og tonnageskatteordninger samt indførelse af klare retningslinjer for tillæg og gebyrer i den maritime forsyningskæde. Desuden bliver det afgørende at overvåge risikoen for udflytning af containeromladningsaktiviteter til havne uden for EU for dermed at undgå omgåelse af emissionshandelssystemet med CO2-kvoter.

I den globale handel spiller luftfragt en uundværlig rolle, da den muliggør hurtig og sikker transport af varer, herunder værdifulde og tids- eller temperaturfølsomme produkter. Luftfragt udgør dermed en integreret del af internationale forsynings- og logistikkæder og har derfor stor værdi for samfundet og den europæiske økonomi.

Med den hastigt voksende passagertrafik er det en udfordring, at lufthavnenes kapacitet ikke kan følge med. Indenfor få år vil en række lufthavnene i EU være udnyttet maksimalt. Det kan have negative konsekvenser for placeringen af fuldfragtflyvninger i disse lufthavne.

En hurtig revision af EU’s forordning om ankomst- og afgangstidspunkter er påkrævet. Det giver en bedre fordeling af flyruterne og mindsker overbelastningen af lufthavnene i EU. Samtidig skaber det transparens om både økonomiske mål og servicemål, og vejen til effektivisering af ground handling-markedet er åbnet.

Udviklingen af grænseoverskridende jernbanegodstransport i EU har desværre endnu ikke levet op til forventningerne. Jernbanegodstransportens andel af landtransporten har været stabil på omkring 17 procent de seneste år.

For speditører er både servicekvalitet og konkurrencedygtige priser afgørende faktorer ved valget af transportform, hvilket ofte resulterer i fravalg af jernbanegodstransport. Desuden hindres den internationale jernbanegodstransport ofte af infrastrukturelle og operationelle flaskehalse ved grænsepassager mellem medlemsstaterne. Derfor er der brug for hurtig vedtagelse af forordningen om jernbaneinfrastrukturkapacitet. Derved forbedres effektiviteten og konkurrenceevnen inden for jernbanegodstransporten på både nationalt og europæisk plan.

God arbejdslyst!

En af de første store opgaver for de kommende medlemmer af Europa-Parlamentet er de nødvendige strategiske tiltag, der imødekommer tidens markante geopolitiske udfordringer og sikrer fundamentet for transportens fortsatte bidrag til EU’s økonomi. For transport, og særligt godstransport, er forudsætningen for fortsat udvikling af EU og de europæiske landes økonomier. Og som speditører bidrager vi gerne.

Log ind

Du skal være medlem og logget ind for at se dette indhold.

Tilmeld dig

Hvis du ikke har en brugerkonto, men er medlem af Danske Speditører kan du oprette en brugerkonto her: