EU’s nyeste sanktionspakke overfor Rusland understreger behov for et skarpt politisk kompas

Den 24. juni 2024 trådte den seneste af EU’s perlerække af sanktionspakker i kraft – denne er den 14. i rækken siden Ruslands invasion af Ukraine med annekteringen af Krim-halvøen i 2014

Når en debat baseret på moral og etik karambolerer med en debat baseret på de juridiske spilleregler, er der sjældent et fast facit. Moral refererer til personlige eller kulturelle værdier, holdninger og overbevisninger om, hvad der er rigtigt og forkert. Etikperspektiveringen fungerer som overbygningen, der forsøger at forstå og forklare, hvad der gør handlinger moralsk rigtige eller forkerte. Overfor det står juraen, som refererer til det system af regler, som en stat eller et samfund skaber og håndhæver gennem sine institutioner for at regulere menneskelig adfærd, men som godt kan være baseret på moralske og etiske overvejelser.

Den geopolitiske verden, som overvejelserne vedrørende ikke mindst forsyningssikkerhed baseres på, hviler ikke på de langsomt-bevægende tektoniske plader, som den verdensomspændende geografi ellers kunne indikere – men derimod snarere på et fundament, der fra tid til anden mere antager form som de drilsk hurtigt-bevægende gulvbrædder i Tivolis forlystelse Skærsilden.

Vi har i mange år talt om såkaldt ”disruption,” hvor nye teknologier og ændringer gør, at vi skal forandre os over tid – den grønne omstilling og digitalisering blot for at nævne to. Men typisk er det forandringer, som vi bruger årtier på at tilpasse os – også selvom forandringen haster.

Til den geopolitiske dagsorden – hvor vi bliver udsat for det ene systemchok efter det andet. Og hvor vi vågner op til en ny hverdag, og hvor forandringer skal håndteres med dags varsel. Corona, krig og naturkatastrofer – I kan selv fortsætte listen. Hvor verden, som den så ud i går, er en anden i dag.

Dét er en verden, hvor man skal tage sig i agt for at slå lejr på toppen af et synspunkt, der er placeret på et fundament, som over kort tid kan have rykket sig betydeligt.

Den kontekst kan være svær at navigere i – såvel for branchen som helhed, som for den individuelle virksomhed i særdeleshed.

Man kan overveje, om det tilkommer virksomhederne og/eller branchen at skulle tage stilling til de politiske elementer, og særligt kan man overveje, om virksomhederne skal eller bør tvinges til at tage politisk stilling i debatten. Jeg tror, de fleste virksomheder er af den opfattelse, at de passer forretningen og indretter sig efter loven – og så er det politikernes job at sætte rammerne. Er vi tilfredse, modtager politikerne genvalg hver 4. år.

I den forbindelse forekommer det påfaldende at se de politikere, hvis fornemste opgave det er at udstikke retningslinjerne for virksomhedernes ageren, skose enkeltvirksomheder for etiske forhold, når disse samme virksomheder holder sig compliant.

Det skal her netop ihukommes, at mens politikernes eksistens fastlægges ved at vælgerne stemmer med pennen med flere års mellemrum, så vælges speditørerne med kundernes fødder på daglig basis.

Hvor politikere således kan vælge at føre valgkamp i poesi og efterfølgende regere i prosa, er hverdagens aktører, herunder speditørerne, underlagt markedskræfternes daglige brutalitet og kundernes krav og ønsker til at forblive konkurrencedygtige.

Danske Speditører har sat fokus på området og i den forbindelse forsøgt at nuancere debatten.

Således var jeg i radioen i P1 for nyligt over flere omgange, hvor jeg netop forsøgte at minde om det faktum, at spedition er en meget væsentlig parameter for vores samfunds eksistens – og at forsyningskæderne skal fastholdes, også i et samfund, hvor geopolitikken sætter dagligdagen under pres.

I forhold til Rusland kan man fx overveje, om målet er fuldstændig nedlukning – inklusive de konsekvenser, som det måtte medføre for os selv – eller om målet skal balanceres anderledes ud, fx således at sanktionerne skal gøre mere ondt andetsteds end på os selv.

Den balance er svær, og vi ser jo også fortsat, at Europa aftager masser af energi og produkter fra Rusland. Simpelthen fordi vi ikke uden uoverstigelige omkostninger fra den ene dag til den anden kan løsrive os fra den markedsøkonomi og arbejdsdeling, vi så hårdt har bundet os op på.

Vi satte også fokus på dette emne ved vores seneste store medlemsarrangement.

På Danske Speditørers velbesøgte ordinære generalforsamling og den efterfølgende årsdag i Middelfart den 29. maj 2024 gennemgik vores jurister Danske Speditørers compliance-site for så vidt angår den juridiske del.

Derefter havde vi inviteret den politiske spindoktor og Christiansborg-journalist Anders Langballe, som under overskriften ”Folkedomstolen” nuancerede effekterne af geopolitik i en hverdagskontekst yderligere.

Der er ingen, der har peget på, at speditører i Danmark har overtrådt sanktionspakkerne. Derimod er valget af transportkorridorer blevet udsat for kritik ad flere omgange. I krig er det afgørende at have effektive forsyningskæder og adgang til forsyning. Og i det perspektiv kunne man spørge, i hvis interesse er det, at vi fortsat kan transitere Rusland for en pris?

Jeg har ikke set nogen eksempler på, at branchen ikke overholder samtlige anvisninger i landets love, internationale konventioner og EU’s sanktionspakker. Det er mit klare indtryk, at branchen gør sit ypperligste desangående. For den speditør, der tilrettelægger godsfragten, sker valget under hensyn til godsets karakter, tilgængelige godskorridorer og kundernes krav til leveringshastighed og pris. Det er legitime faktorer. Hvis der er politisk enighed om yderligere restriktioner, er vi de første til at ”rette ind”. Men vi kan ikke indrette forretningsgrundlaget efter Folkedomstolens mandagstrænere.

Vi er ikke kun borgere i Danmark, men i verden, og jeg ved, at hver enkelt speditør er opmærksom på de forventninger, der er til forsyningssikkerhed, kundernes ønsker og behov og ikke mindst til etik og moral – det er ikke nogen nem opgave at balancere. Vi ønsker alle at støtte Ukraine – også når godset skal frem. Det er i virkeligheden forudsætningen for et stærkt Europa – et Europa vi har brug for er stærkere end nogensinde i nyere tid.

Danske Speditører kommer vedblivende til aktivt at deltage i debatten og til at nuancere den, så realpolitikken balanceres ud med de overordnede politiske ambitioner.

Så kan speditørerne forhåbentlig koncentrere sig om at gøre det, de er bedst til, nemlig at tilrettelægge den optimale godstransport under nogle givne forudsætninger.

Det er de danske speditører til gengæld de suverænt bedste til, og det er vi stolte over.

Martin Aabak