Ny vejledning til godkendte transportører

Den 1. januar 2026 trådte nye EU-regler om Godkendte Transportører i kraft i Danmark. Reglerne betyder, at virksomheder, der transportører sikret luftfragt, fremover skal godkendes og udpeges som Godkendte Transportører. Trafikstyrelsen har offentliggjort en vejledning til godkendte transportører for 2026.

Luftfartsmyndighederne skal som udgangspunkt foretage et godkendelsestilsyn af virksomheden, før den kan godkendes som Godkendt Transportør. De nye regler giver mulighed for, at medlemslandene nationalt kan bestemme, at godkendelsestilsynet kan foretages af en EU-validator på vegne af myndigheden.   

Trafikstyrelsen har valgt en godkendelsesmodel, hvor en såkaldt EU-luftfartssikkerhedsvalidator på vegne af Trafikstyrelsen foretager en validering af de virksomheder, der ønsker at blive udpeget som Godkendte Transportører. Den endelige afgørelse påhviler dog stadigvæk Trafikstyrelsen. I samme ombæring ændres den nuværende godkendelsesmodel for Kendte Kunder på tilsvarende vis.  

For speditionsbranchen betyder det, at virksomheder, der ønsker at blive godkendt som hhv. Godkendt Transportør eller Kendt Kunde skal afholde omkostninger for en EU-validators validering af virksomhedens sikkerhedsforanstaltninger samt betale et mindre gebyr for Trafikstyrelsens endelige godkendelse. 

Vejledningen kan findes på Trafikstyrelsens hjemmeside her, mens ansøgningsskema kan findes her.

Spørgsmål til vejledningen skal rettes til Trafikstyrelsen. Du kan også kontakte Danske Speditører, hvis du har brug for mere information om Godkendte Transportører.