Overgang til DMS Import: Hvem skal du kontakte og hvordan?

I forbindelse med den nylige overgang til DMS Import kan det være afgørende, at henvendelser går det rigtige sted hen første gang. Nedenfor er et samlet overblik over, hvem du skal kontakte i forskellige situationer – og hvordan.

Der er i den seneste tid jævnligt sket ændringer i åbningstiderne, og det er derfor en god idé løbende at holde sig opdateret på Toldstyrelsens side om åbningstider og kontaktoplysninger.

Her findes de opdaterede åbningstider for de fysiske toldekspeditioner, ligesom man kan se, hvilke oplysninger man skal have klar ved henvendelse, samt hvordan man indmelder fejl i DMS.

Generelle spørgsmål om told eller brug af toldsystemer

Hvis du har generelle spørgsmål om told eller brug af toldsystemer, skal du kontakte Toldstyrelsens Vejledning.

Telefon: 72 22 12 02

Normale åbningstider:

  • Mandag: 9-17
  • Tirsdag–torsdag: 9-16
  • Fredag: 9-14

I forbindelse med overgangen til DMS Import har Toldstyrelsen udvidet åbningstiderne, som frem til og med den 18. marts er 9-18.

Tekniske spørgsmål om toldsystemerne

Hvis du har tekniske spørgsmål om toldsystemerne, skal du kontakte Toldstyrelsens Servicedesk via telefon eller mail.

Telefon: 70 15 73 01

Normale åbningstider på telefonen:

  • Mandag-fredag 8-16

Frem til og med den 18. marts er åbningstiden 9-18.

Mail: servicedesk@toldst.dk

Servicedesk behandler mailhenvendelser i følgende tidsrum:

  • Mandag–fredag: 7-20
  • Lørdag, søndag og helligdage: 10-14

Ved henvendelse om fejl bør du så vidt muligt oplyse: CVR-nummer, hvilket system henvendelsen drejer sig om, miljø (produktions- eller testmiljø), en detaljeret fejlbeskrivelse, skærmprint af fejlen samt relevante referencer som fx LRN eller MRN.

Driftsproblemer uden for åbningstid

Hvis du oplever driftsproblemer med DMS Import, DMS Eksport eller DMS Forsendelse uden for åbningstid, kan du kontakte Netcompany.

Telefon: 33 34 89 51

Mail: toldst.dms@netcompany.com

Hvis du oplever driftsproblemer i andre toldsystemer eller problemer med ændring af password uden for åbningstid, skal du kontakte CGI Helpdesk.

Telefon: 44 82 79 58

Mail: skat@cgi.com

Spørgsmål om en konkret toldangivelse

Hvis din henvendelse handler om en konkret toldangivelse, skal du kontakte den relevante toldekspedition.

Hvis ekspeditionen er lukket, kan du i stedet henvende dig til en anden ekspedition, som har åbent. Er det ikke muligt, kan du kontakte Toldstyrelsen på:

Telefon: 72 37 83 34

Mail: varekontrol@toldst.dk

Her kan du få hjælp til at komme videre med en konkret toldangivelse, hvis det ikke kræver fysisk fremmøde på en ekspedition.

Bemærk, at det ikke er muligt at få afstemplet certifikater eller frigivet varer fra kontrol via telefon eller mail.