Webinarrække om fremtidens logistik

Kapacitetsudfordringer, fremtidens logistikmarked og fokus på klimaet. Det er nogen af de emner som tages op på Danske Speditørers webinarrække om fremtidens logistik.

Danske Speditører afholder for 4. år i træk konferencen Fremtidens Logistik. Konferencen er tidligere blevet afholdt både fysisk og online – i år går vi online igen.

Digitalisering og kundernes forventninger til fremtidens logistikudbydere har været på agendaen de tidligere år. Og vi har hen over denne tid bevæget os fra digitale muligheder til digital virkelighed.

Igen i år tager vi på konferencen temaer op, som er højaktuelle og relevante og som vil præge logistikbranchen i en betydelig tid fremover.

Temaer som kapacitetsudfordringer i en usikker verden, går logistik og klima hånd i hånd? og fokus på de nye aktører i markedet bliver taget op.

Konferencen strækker sig over 3 webinarer – hver af 1½ – 2 timers varighed. Målgruppen er som altid alle aktører i den globale forsyningskæde. Dvs. både transportkøbere og transportsælgere.

Webinar 1: Når forsyningskæderne forstyrres. Onsdag den 1. juni kl. 10.00 – 11.30

Webinar 2: Går logistik og klima hånd i hånd? Onsdag den 8. juni kl. 10-00 – 12.00

Webinar 3: Et fragmenteret logistikmarked frem mod 2030. Onsdag den 15. juni kl. 10-00 – 12.00