Uden logistik stopper genopbygningen ved grænsen

Hvis mødet i Anchorage på fredag mellem præsident Trump og præsident Putin ender med en varig fred i Ukraine, venter næste store udfordring med det samme: genopbygningen af et land, hvor veje, jernbaner, terminaler og grænseovergange mange steder er lagt i ruiner.

Her er speditørerne helt centrale. Det er speditørerne, der kan binde forsyningslinjerne sammen, når fysiske ruter skal genetableres. Det er speditørerne, der kan give virksomheder den nødvendige tillid til, at logistikken fungerer, så de tør investere og handle i regionen. Og det er speditørerne, der kan omsætte EU’s forventelige Uden milliardstøtte til reel økonomisk fremdrift – ikke som planer i Bruxelles, men som byggematerialer, maskiner og varer, der rent faktisk ankommer til tiden og til det rigtige sted.

Men opgaven stopper ikke ved Ukraines grænser. Genopbygningen vil suge ressourcer fra hele det europæiske transportsystem. Chauffører, materiel og terminalkapacitet vil blive en knap ressource, og presset vil kunne mærkes fra Baltikum til Biscayen. Uden en tidlig planlægning, hvor spedition er tænkt ind fra starten, risikerer vi flaskehalse, forsinkelser og tabte muligheder – både for Ukraine og for Europas økonomi.

Uden velfungerende logistik bliver genopbygning blot gode intentioner på papir. Med speditørerne som en integreret del af løsningen kan vi sikre, at hjælpen når frem, at forsyningskæderne er intakte, og at genopbygningen ikke går i stå, før den er kommet i gang.