Finanslov 2026: Et skridt i den rigtige retning for dansk logistik

Af Lars Bech, chef for politik & analyse, Danske Speditører

Finanslovsaftalen for 2026, indgået mellem regeringen og de konservative, tegner en retning, der giver grund til optimisme – ikke mindst for transport- og logistikbranchen. Men hvis potentialet skal forløses, skal grundlaget foldes yderligere ud.

Finanslovsaftalen for 2026, indgået mellem regeringen og de konservative, tegner en retning, der giver grund til optimisme – ikke mindst for transport- og logistikbranchen. Men hvis potentialet skal forløses, skal grundlaget foldes yderligere ud.

Regeringens finanslovsudspil havde fokus på stabilitet, grøn omstilling og styrkede rammer for erhvervslivet. Det er tre nøgleord, som også definerer hverdagen for de danske speditører, og tre områder, hvor de konservative nu bakker op.

For det første er det positivt, at infrastruktur og transport fortsat er højt prioriteret – både gennem den brede politiske aftale fra 2021 om nye investeringer og initiativer på transportområdet for 105,8 mia. kr. i perioden 2022-2035, og ved at der har været vilje til at finde ekstra midler ved fordyrelser og til de puljer, der blandt andet bruges til ændringer af vejnettet, så der også er plads til dobbelttrailervogntog (EMS2).

Effektive transportkorridorer – både på bane, vej og sø – er en forudsætning for et konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv. Investeringer i bedre havne, jernbaner og grønne transportløsninger reducerer flaskehalse og styrker hele forsyningskæden. Det er godt nyt for speditørerne – og for Danmark som eksportnation.

For det andet er digitalisering og teknologisk udvikling i centrum. Med en ramme på omkring 20 mio. kr. årligt frem mod 2029 til digital suverænitet og datainfrastruktur skabes der et fundament for smartere, mere sammenhængende logistik. Det er afgørende, at Danmark kan udnytte digitale løsninger til at gøre transportsektoren både mere effektiv og mere klimavenlig.

Et tredje positivt element er stabilitet og forudsigelige rammevilkår. Der er næppe tvivl om, som det formuleres i finanslovsforslaget, at “(…) dansk økonomi står stærkt. Vi har sunde offentlige finanser, rekordmange i arbejde (…) Danmark er en europæisk succeshistorie – og den styrkeposition skal vi værne om.” Den stabilitet giver forudsigelighed, også for logistikbranchen.

Finanslovsforslaget og dermed finanslovsaftalen slår fast, at danske virksomheder skal kunne arbejde i et stærkt, ansvarligt økonomisk fundament. Det betyder noget – for når speditørerne skal planlægge investeringer, udvide netværk eller ansætte nye medarbejdere, er forudsigelighed en central faktor.

Derudover er det glædeligt, at finansloven indeholder initiativer, der støtter grøn omstilling og robusthed i forsyningskæderne – konkret udmøntet i midler til klimatilpasning, herunder sikring af infrastrukturen, samt tekniske forbedringer i form af ændringer af elforsyningsloven og tinglysningsafgiftsloven.

Dermed bliver det muligt at håndtere de barrierer, der både har berørt mindre transformerstationer og den større udbygning af elnettet med nye stationer.

Vi ser en begyndende politisk forståelse for, at logistik ikke blot handler om transport, men om samfundets sammenhængskraft. Robusthed i forsyningskæderne – gennem alternative ruter, lokal kapacitet og digital dokumentation – er en del af fremtidens konkurrenceevne.

Grundlaget for i 2026 at kombinere effektiv drift, grøn omstilling og digital udvikling er lagt. Den peger på en retning, hvor Danmark kan fastholde sin position som et logistisk knudepunkt i Nordeuropa.

Samtidig er der stadig behov for regelforenklinger og færre administrative byrder. Det er en opgave som Danske Speditører, parallelt med udfoldelsen af elementerne i finansloven, fortsat vil forfølge, og som vi qua den gode dialog med regering og myndigheder, forventer at sætte tydeligt præg på.