Cypern overtager EU-formandskabet – told, handel og transport i fokus efter dansk formandskab

Cypern har pr. 1. januar 2026 overtaget EU-formandskabet efter afslutningen af det danske formandskab. Cyperns formandskab er det sidste i den aktuelle formandskabstrio, hvor Polen, Danmark og Cypern i forlængelse af hinanden har haft ansvaret for at sikre kontinuitet og fremdrift i EU’s lovgivningsarbejde.

Med Cypern som tredje og sidste led i formandskabstrioen er der et klart fokus på kontinuitet, og flere af de dagsordener, der blev prioriteret under det danske EU-formandskab, herunder forenkling af regler, styrket handel og mere effektive rammer for transport og logistik, videreføres i det kommende halvår.

Cypern vil blandt andet skulle færdiggøre og videreføre en række centrale dagsordener inden for told, handel, transport og regulering – områder med stor betydning for speditører og logistikaktører i hele EU.

Toldreform højt på dagsordenen

Et vigtigt fokusområde for det cypriotiske formandskab er den omfattende reform af EU’s toldunion. Målet er at skabe mere ensartede, digitale og effektive toldprocedurer på tværs af medlemslandene.

Reformen omfatter blandt andet en modernisering af toldkodeksen og etableringen af nye fælles strukturer, som kan styrke samarbejdet mellem toldmyndighederne i EU. For speditører vil dette kunne få direkte betydning for arbejdsgange, dokumentation og compliance.

Implementering af CBAM

Samtidig er CBAM (Carbon Border Adjustment Mechanism) fortsat et centralt tema. Fokus vil især være på implementeringen og på de praktiske konsekvenser for virksomheder, der håndterer import af varer til EU. Der forventes politiske drøftelser om den videre udvikling og eventuelle udvidelser af ordningen i løbet af foråret.

Fra 1. januar 2026 er CBAM trådt ind i sin definitive fase. Det betyder, at mekanismen nu er fuldt implementeret og gældende for import af udvalgte CO₂-intensive varer til EU. CBAM har til formål at modvirke lækage ved at sikre, at importerede varer pålægges en CO₂-omkostning, der svarer til den, som EU-producenter betaler under EU’s kvotehandelssystem (EU ETS).

I praksis indebærer de nye regler, at importører af blandt andet jern og stål, aluminium, cement, gødning, elektricitet og brint skal angive detaljerede oplysninger om varernes indlejrede CO₂-udledninger ved import. Samtidig stilles der krav om, at importører er godkendt som CBAM-klarerere.

Selvom de første CBAM-certifikater først skal købes og indleveres fra 2027, gælder rapporteringspligten allerede for hele 2026. Det gør 2026 til et afgørende år, hvor virksomheder skal sikre korrekte data, robuste processer og klar ansvarsfordeling – også i samarbejdet mellem importører, speditører og andre aktører i forsyningskæden.

Moms, punktafgifter og håndhævelse

Cypern vil desuden videreføre arbejdet med en række tekniske, men væsentlige, lovgivningsinitiativer inden for moms og punktafgifter. Det gælder blandt andet regler for importmoms, afstandssalg af importerede varer samt bekæmpelse af svig.

Der lægges samtidig op til øget fokus på håndhævelse, kontrol og administrativt samarbejde mellem medlemslandene. Det kan få betydning for den måde, transport- og logistikvirksomheder dokumenterer og rapporterer deres aktiviteter på.

Transport: fremdrift uden hurtige forlig

Inden for transportområdet ventes der ikke store politiske gennembrud i form af endelige aftaler, men der vil være vigtige drøftelser og statusopfølgninger.

Debatten om CO₂-krav og emissionsstandarder for vejtransport fortsætter, ligesom der forventes drøftelser om militær mobilitet, havnepolitik og den maritime dimension af EU’s transportstrategi. For speditører er det områder, som på sigt kan påvirke både investeringer, rutevalg og kapacitetsplanlægning.

Hvad Danske Speditører holder særligt øje med

I Danske Speditører følger vi formandskabet tæt med særligt fokus på:

• Den konkrete udmøntning af toldreformen, herunder digitalisering, nye krav til data og dokumentation samt konsekvenserne for speditørernes rolle i toldprocesserne.
• Implementeringen af CBAM, hvor administrative byrder, klarhed i reglerne og praktisk anvendelighed er afgørende for virksomhederne.
• Udviklingen på moms- og afgiftsområdet, herunder importmoms og afstandssalg, som har direkte betydning for internationale transport- og logistikflow.
• Transportpolitiske initiativer, særligt CO₂-regulering, maritime forhold og rammerne for grænseoverskridende transport.