Midtvejsvalg dæmper bølgerne, men ikke strømmen

Det amerikanske midtvejsvalg har sendt chokbølger gennem USA. Der tales om en regulær ”blå tsunami” med henvisning til demokraternes blå partifarve, og i flere stater udviklede valget sig til et historisk opgør med årtiers republikansk dominans.

I Texas vandt demokraten James Talarico et sæde i senatet, og den bedrift har en demokrat ikke formået siden 1988. Endnu mere opsigtsvækkende var resultatet i Kansas, hvor demokraten Adam Hamilton vandt en senatsplads. Kansas har ikke valgt en demokrat til Senatet siden 1932, og dermed blev en republikansk dominans på 94 år brudt i en stat, som normalt regnes blandt partiets mest pålidelige højborge.

Når vælgere i stater som Texas og Kansas, hvor Republikanerne i årtier har taget sejre for givet, pludselig svinger over og sender demokrater til Washington, er det mere end opsigtsvækkende. Det er et signal om, at utilfredsheden med den politiske kurs rækker langt ind i det USA, som har været fundamentet under Trump.

Er globaliseringens genkomst på vej?
De umiddelbare reaktioner på tirsdagens amerikanske midtvejsvalg har i mange europæiske kredse været præget af lettelse. Med et svækket præsidentskab og en ændret magtbalance i Kongressen er der håb om mindre politisk turbulens i sidste halvdel af Donald Trumps sidste præsidentperiode.

Men det er langt fra givet, at valgresultatet fører til større stabilitet. En demokratisk kontrolleret Kongres kan gøre det vanskeligere for Trump at gennemføre nye og vidtrækkende politiske initiativer, men den kan også føre til flere politiske konfrontationer mellem Kongressen og Det Hvide Hus.

Og selv hvis valgresultatet skaber større forudsigelighed på nogle områder, fortæller det ikke hele historien.

For mens valgresultatet kan gøre det vanskeligere at gennemføre nye politiske initiativer, ændrer det ikke ved, at USA’s syn på international handel har forandret sig markant gennem det seneste årti. Det gælder på tværs af store dele af det politiske spektrum.

Det er dermed ikke realistisk, at USA vender tilbage til fortidens begejstring for globalisering. Danske virksomheder kan muligvis på kortere sigt opleve større forudsigelighed på visse områder og dermed få bedre muligheder for at planlægge. Men verden har ændret sig. Handel er i stigende grad blevet et spørgsmål om geopolitik og forsyningssikkerhed.

Forudsigelighed er godt – men kompleksitet skaber også forretning

Når magten deles mellem Det Hvide Hus og en demokratisk kontrolleret Kongres, bliver det generelt vanskeligere at gennemføre større politiske reformer. Det kan begrænse risikoen for visse politiske kursændringer, men det er ikke ensbetydende med en mere stabil handelspolitik. Tværtimod kan politiske konfrontationer og præsidentens fortsatte handelspolitiske beføjelser skabe ny usikkerhed.

For virksomheder, såsom speditionsbranchen, der opererer i globale forsyningskæder, er uforudsigelighed et vilkår. Selvom handelskonflikter og uforudsigelige rammevilkår kan udfordre virksomhedernes planlægning, er det netop evnen til at navigere i komplekse regler, ændrede handelsmønstre og uforudsete situationer, der er en væsentlig del af speditørernes forretning.

Når handelsrestriktioner ændres, toldregler bliver mere komplekse, eller forsyningskæder skal lægges om, vokser behovet for rådgivning, alternative transportløsninger og virksomheder, der kan få logistikken til at fungere på trods af nye barrierer. Det skaber forretningsmuligheder for speditørerne, hvis ekspertise og evne til at finde løsninger bliver stadig vigtigere for kunderne.

Men toldsatserne forsvinder ikke
Hvad sker der nu med Trumps toldsatser, fristes man til at spørge.

De toldsatser, restriktioner og handelspolitiske værktøjer, som er blevet opbygget gennem de seneste år, forsvinder ikke automatisk. Tværtimod er der bred politisk opbakning til, at USA skal være mere selvforsynende, mindre afhængig af Kina og mere aktiv i beskyttelsen af egne strategiske industrier. Forskellene mellem Republikanerne og Demokraterne handler derfor ofte mere om metode end om retning.

Globalisering og åbenhed over for omverdenen får af mange amerikanere skylden for udflytning af arbejdspladser med arbejdsløshed til følge, højere leveomkostninger og udfordringer med migration. Ideen om at beskytte amerikanske arbejdspladser og industri lever ikke kun hos republikanerne. Det betyder, at mange af de nye protektionistiske spilleregler på handelsområdet sandsynligvis er kommet for at blive.

Mr. Veto
Selv hvis Kongressen vil udfordre Det Hvide Hus, ligger mange af de vigtigste handelspolitiske værktøjer fortsat hos præsidenten. Domstolene har tidligere sat en juridisk grænse for Trumps mest aggressive toldvåben. Men midtvejsvalget ændrer ikke ved, at USA fortsat bevæger sig i en mere protektionistisk retning, og at Trump fortsat har betydelige muligheder for at bruge toldsatser som handelspolitisk redskab.

Selvom præsidenten har anerkendt valgresultatet og givet udtryk for at ville samarbejde med demokraterne, har han også omtalt sig selv som Mr. Veto med henvisning til, at han fortsat har vetoret og dermed kan sætte en effektiv stopklods for lovgivning, der skal ændre den eksisterende kurs.

En af hans første meldinger, da valgresultatet stod klart, lagde da heller ikke just op til samarbejde. Her var reaktionen fra Trump et opslag med et billede, hvor ordet “VETO” stod skrevet med store bogstaver på en rød kasket. Budskabet var svært at misforstå. Selvom vælgerne har ændret magtbalancen i Kongressen, er det fortsat præsidenten, der sidder for bordenden.

Den grundlæggende strømning fortsætter
Dermed ændrer det længe ventede midtvejsvalg formentlig ikke ved den udvikling, som allerede er i gang.

Tidligere handlede global handel først og fremmest om effektivitet og lave omkostninger. I dag fylder andre hensyn langt mere, såsom forsyningssikkerhed, robusthed og nearshoring. Virksomheder spørger ikke længere kun, hvordan varer kan flyttes billigst muligt. De spørger i stigende grad, hvordan de sikrer, at varerne overhovedet kan flyttes, når verden brænder. Det er en udvikling, som ikke stoppes af udfaldet af ét valg.

Og netop her spiller speditørerne en stadig vigtigere rolle. For når handelsmønstre ændrer sig, forsyningskæder bliver mere komplekse, og nye barrierer opstår, stiger behovet for virksomheder, der kan rådgive, tilpasse transportløsninger og sikre, at godset fortsat kommer frem.

Valget kan vise sig at give erhvervslivet større forudsigelighed på nogle områder, men det ændrer ikke ved den grundlæggende virkelighed, som vores branche allerede for længst har omstillet sig til og navigerer i hver dag: Global handel er blevet mere politisk, mere kompleks og mere strategisk.

Det skaber nye udfordringer, men også nye muligheder for speditørerne. For jo mere kompleks verden bliver, desto større værdi ligger der i at kunne finde vej gennem den.

Den udvikling ser ikke ud til at blive rullet tilbage foreløbig, hvis nogensinde.