Det europæiske efterår: Her er EU-sagerne, vi holder øje med

Hos Danske Speditører fylder EU-lovgivning en stor del af det daglige politiske arbejde. Langt de fleste af de regler og rammevilkår, der former branchens hverdag – fra toldbehandling og klimakrav til konkurrenceregler og infrastrukturinvesteringer – bliver i dag besluttet i Bruxelles, før de omsættes til dansk lovgivning. Derfor følger vi løbende udviklingen i EU tæt, og efteråret byder på en usædvanlig tung dagsorden af sager, der kan få direkte betydning for medlemmernes hverdag.

Her er nogle af de vigtigste nedslag.

ETS: Nye sikkerhedsventiler på vej
EU’s kvotehandelssystem, ETS, ventes at få stor opmærksomhed – det gælder også fra Danske Speditørers side. Kommissionen har foreslået en reform af ETS, som nu skal forhandles mellem medlemslandene og Europa-Parlamentet. Samtidig kommer der fokus på de såkaldte sikkerhedsventiler i både ETS1 og ETS2.

ETS2 er særligt interessant for transportsektoren, fordi systemet skal omfatte blandt andet vejtransport. Sikkerhedsventilerne skal blandt andet beskytte forbrugere og virksomheder mod meget kraftige prisstigninger. Hvordan de endelige regler bliver skruet sammen, kan derfor få betydning for de økonomiske rammer omkring transport og brændstoffer. Vores fokus er blandt andet på, hvor store prisudsving virksomheder kan risikere. Vi er samtidig optaget af, om provenuet bruges til eksempelvis elnet og incitamenter til nulemissionskøretøjer.

Også EU’s klimagrænsetold, CBAM, kommer under behandling i efteråret. Ordningen skal sikre mere lige konkurrencevilkår mellem europæiske producenter og virksomheder uden for EU, som er underlagt færre klimakrav.

Mere elektrificering kræver mere infrastruktur
EU arbejder samtidig på at accelerere elektrificeringen.

En elektrificeringshandlingsplan, som Kommissionen fremlagde i juli, skal skabe rammerne for, at 46 procent af EU’s energiforbrug i 2040 kommer fra elektricitet. Det vil kræve en betydelig udbygning af den europæiske elinfrastruktur.

Samtidig fortsætter arbejdet med EU’s store elnetpakke. Medlemslandene er nået frem til en fælles forhandlingsposition, og næste skridt bliver forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

For transportsektoren er udviklingen værd at følge tæt. Den europæiske transportbranche efterlyser både hurtigere udbygning af elnettet, flere ladepunkter til tung transport og bedre muligheder for depotladning. De høje ambitioner om elektrificering løber lige nu foran den reelle infrastruktur.

Elektrificering af transport kræver tilstrækkelig og stabil adgang til strøm og den nødvendige ladeinfrastruktur, hvilket også er på dagsordenen i Danmark med regeringens nye akutpakke for prioritering af elnettet. Prioritering løser dog ikke selve kapacitetsproblemerne.

Hvor skal pengene hen?
En af efterårets helt store politiske kampe bliver forhandlingerne om EU’s næste flerårige langsigtede budget for 2028-2034 på næsten to billioner euro.

Det nuværende budget udløber i 2027, og Kommissionen har blandt andet foreslået en markant større EU-fond til energi og infrastruktur. Forslaget indebærer en femdobling af EU’s infrastrukturfond til energi.

Det bliver derfor vigtigt at følge, hvor højt energi, elnet og infrastruktur kommer til at stå på EU’s prioriteringsliste, og ikke mindst hvor pengene i sidste ende bliver placeret. Kommissionen foreslår 51,5 mia. euro til Connecting Europe Facility (CEF) Transport, men TEN-T, grænseoverskridende infrastruktur, robusthed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed vil i vores optik kræve langt større investeringer.

Industrial Accelerator Act og Europas konkurrenceevne
EU’s grønne omstilling kobles i stigende grad sammen med ønsket om at styrke europæisk industri og konkurrenceevne.

Det kommer blandt andet til udtryk i Industrial Accelerator Act, som skal behandles i efteråret. Kort fortalt er det EU’s forsøg på at sikre, at mere industriel produktion forbliver og udvikles i Europa, samtidig med at den europæiske industri omstilles til en grønnere og mere bæredygtig produktion. Formålet er både at styrke EU’s konkurrenceevne, mindske afhængigheden af producenter uden for EU og skabe bedre vilkår for europæiske virksomheder inden for grønne teknologier.

Her kommer vi fra Danske Speditørers side til at følge med i, hvordan EU styrker sin egen industri uden at skabe unødige handelsbarrierer eller protektionisme.

CO2-transport: Nyt marked på vej
Sidst på året ventes Kommissionen at præsentere et udspil om CO2-transportinfrastruktur.

Målet er at skabe et indre marked for transport og lagring af CO2 med fælles regler for blandt andet CO2-kvalitet og færre juridiske barrierer for transport på tværs af grænser.

Og så fortsætter regelforenklingen
Ved siden af de store klima- og energiforhandlinger fortsætter EU’s arbejde med at forenkle eksisterende regler.

Flere såkaldte omnibuspakker er stadig under behandling, blandt andet på miljøområdet. Formålet er overordnet at reducere administrative byrder og gøre det lettere for virksomheder at navigere i EU-reglerne, hvilket vi kun kan bakke op om.

Resultatet kan blive både ændrede krav og færre administrative byrder for virksomhederne.

Et efterår med mange brikker i spil
Efteråret i Bruxelles kommer dermed til at handle om energi, infrastruktur, konkurrenceevne, forsyningssikkerhed og Europas evne til at klare sig i en mere usikker verden. Områder som i høj grad har Danske Speditørers fokus.

Det europæiske efterår bliver en sæson, hvor flere af de rammevilkår, som transportsektoren skal navigere efter i de kommende år, tager form.