EU-forhandlinger om vægt og dimensioner går ind i afgørende fase

Hvor meget må en lastbil veje, og hvilke regler gælder, når den krydser en landegrænse? Det er omdrejningspunktet for EU’s direktiv om vægt og dimensioner. Her fastlægges de fælles regler for lastbilers tilladte vægt og dimensioner i EU, og det har direkte betydning for, hvor effektivt virksomhederne kan udnytte køretøjernes kapacitet i international transport.

Forhandlingerne om en revision af direktivet går ind i en afgørende fase. Europa-Parlamentet og medlemslandene har forhandlet siden december 2025, men der er fortsat uenighed om blandt andet vægtgrænser, akseltryk og mulighederne for grænseoverskridende transport med tungere køretøjer. Målet er fortsat at nå til enighed inden årets udgang, men det kræver, at parterne finder et kompromis om de udestående spørgsmål.

Hos Danske Speditører er der et klart ønske om, at de nye regler skaber bedre rammer for transportvirksomhederne og understøtter en mere effektiv udnyttelse af vejtransportens kapacitet.

En af de vigtigste problemstillinger handler om overgangen til emissionsfri lastbiler. Batterier, brinttanke og anden emissionsfri teknologi kan øge køretøjernes egenvægt og dermed reducere den mængde gods, de kan transportere. Derfor er det afgørende, at de kommende regler giver mulighed for tilstrækkelig vægtkompensation og passende akseltryk, så den grønne omstilling ikke sker på bekostning af transporterhvervets konkurrenceevne og effektivitet.

Indre marked bør fungere i praksis
I flere medlemsstater er 44 tons allerede tilladt for visse tunge køretøjer og vogntog i national transport. Når de krydser grænsen mellem to lande, der begge tillader denne vægt nationalt, kan transporten imidlertid blive mødt af andre regler. Resultatet er, at det samme køretøj i nogle tilfælde må køre med lavere vægt i den grænseoverskridende transport end på begge sider af grænsen. Det giver ikke mening, skaber unødige omkostninger og reducerer effektiviteten.

Derfor er det oplagt, at medlemsstater, som allerede accepterer 44 tons nationalt, også får mulighed for at anvende den samme vægt i grænseoverskridende transporter mellem hinanden. Et væsentligt stridspunkt i forhandlingerne er, om denne mulighed også skal gælde konventionelle dieseldrevne køretøjer eller begrænses til emissionsfri køretøjer og visse intermodale transporter.

Det samme gælder EMS (European Modular System), hvor standardiserede køretøjsenheder kombineres til længere og tungere vogntog, der kan transportere mere gods pr. tur.

Revisionen omfatter nemlig også mulighederne for grænseoverskridende kørsel med EMS. Både Kommissionen og Rådet lægger op til, at medlemslande, der allerede tillader EMS-vogntog nationalt, også skal kunne anvende dem i international transport mellem hinanden. En sådan tilladelse vil være et vigtigt skridt på vejen til udbredelse af EMS, men der er fortsat mange barrierer for til fulde at kunne udnytte de lange vogntog på tværs af grænser, herunder national lovgivning og udbygning af infrastruktur, der understøtter dem.

Kan styrke den grønne omstilling
Mere ensartede regler vil ikke alene gøre godstransporten mere effektiv. De kan også bidrage til at reducere antallet af nødvendige transporter og dermed være godt for klimaet.

Netop derfor bliver de kommende uger afgørende. EU’s transportministre mødes den 30. november, og selv om målet fortsat er at nå en aftale inden årets udgang, er der endnu væsentlige uenigheder, som skal løses.

Hvis EU’s institutioner lykkes med at finde et kompromis, kan resultatet både styrke elektrificeringen af vejtransporten og skabe mere smidige rammer for de virksomheder, der hver dag holder de europæiske forsyningskæder i gang.