
EU opruster på grønne transportbrændstoffer
EU-Kommissionen præsenterede i sidste uge sit forslag til Sustainable Transport Investment Plan (STIP) – et strategisk værktøj, der skal sikre massive investeringer i bæredygtige brændstoffer til luftfart og søfart.
Planen markerer et vendepunkt: Fokus flytter sig fra regulering til investering og industriel opskalering. Det får også konsekvenser for logistik og spedition.
Udgangspunktet er velkendt: Transportsektoren står for omkring en fjerdedel af EU’s CO₂-udledning, og luft- og søtransport udgør en stigende andel. Målet er nu en 90 procent reduktion af udledningerne inden 2050, drevet af et teknologiskifte i de tungeste transportsektorer.
Gigantiske investeringer forude
Kommissionen lægger op til en massiv kapitaltilførsel til sektoren:
- Luftfarten skal tilføres op til 370 mia. euro for at nå målet om 70 % bæredygtigt jetfuel i 2050.
- Søfarten kan forvente investeringer på 40–50 mia. euro for at reducere udledningerne med 80 % via grøn metanol, ammoniak og biobrændstof.
Fordi vejtransporten allerede er langt mere reguleret, markedsmoden og teknologisk afklaret end luft- og søtransport, indeholder STIP ikke en generel plan for grøn transport, men alene en målrettet investeringsplan for de sektorer, der i dag ikke har realistiske grønne alternativer, og hvor kapitalbehovet er så stort, at markedet ikke selv løfter det.
Strategisk industri – ikke kun klima
Kommissionens udmelding har to underliggende logikker:
- Klimamålene kræver handling nu – der er ikke tid til at vente på markedsmodning
- Europa vil kontrollere egne brændstofværdikæder – og undgå afhængighed af tredjelande
Det handler med andre ord om industripolitik og konkurrenceevne. EU sidder i dag på 60 % af verdens relevante biobrændstofpatenter, men risikerer at miste produktionen, hvis investeringerne falder uden for EU.
Derfor annonceres strategiske partnerskaber med bl.a. Chile, Sydafrika og Thailand – dog kun hvis de lever op til europæiske bæredygtighedskrav. Samtidig arbejder EU med IMO og ICAO for globale standarder og grønne korridorer.
Konsekvenser og muligheder for speditører
Selvom STIP fokuserer på luft- og søtransport, vil hele logistiksektoren mærke konsekvenserne.
En ny infrastruktur for bæredygtige brændstoffer vil påvirke alt fra bunkring, lagring, håndtering og transport til prisstrukturer, brændstoftillæg og emissionsbaserede surcharges. Samtidig vil kravene til compliance, dokumentation og kunderapportering skærpes, ligesom omstillingen vil kræve nye partnerskaber mellem energiproducenter, rederier, lufthavne og logistikaktører. Endelig rejser udviklingen spørgsmål om forsyningssikkerhed og den geografiske tilgængelighed af grønne brændstoffer, som kan få direkte betydning for rutevalg, logistikplanlægning og konkurrencen mellem havne og hubs.
Hvad med Danmark?
Hos Danske Speditører er Lars Bech, chef for politik og analyse, forsigtigt optimistisk.
»Danske Speditører har en klar interesse i, at omstillingen sker på et globalt og konkurrenceneutralt marked, hvor rammevilkårene er stabile nok til, at virksomheder kan planlægge og investere langsigtet,« fastslår Lars Bech og fortsætter »Derudover er det afgørende, at Danmark får en effektiv infrastruktur og reel adgang til grønne brændstoffer, samtidig med at omkostningerne er gennemsigtige for kunderne, og at dobbeltregulering undgås.«
Lars Bech vurderer, at STIP på den ene side giver et længe efterspurgt signal om investeringer og markedsmodning, men på den anden side risikerer transportkøbere og speditører at blive fanget i en overgangsperiode med høje omkostninger og begrænsede alternativer.
Derfor arbejder Danske Speditører for at sikre, at speditørernes ønsker imødekommes i det politiske grundlag. De centrale spørgsmål for speditørerne er både økonomiske og strukturelle: Hvem skal betale meromkostningerne, når SAF og e-fuels forventes at koste mellem to og seks gange mere end fossile brændstoffer i 2030? Er forsyningen overhovedet robust nok, når bæredygtige brændstoffer stadig udgør under én procent af luftfartens forbrug, mens ingen europæiske e-fuel-projekter endnu har nået endelig investeringsbeslutning?
»Vi er meget bevidste om at sikre fair konkurrence, hvis de europæiske aktører mødes af krav og omkostninger før resten af verden – med risiko for carbon leakage og forskudt konkurrenceflade,« fremhæver Lars Bech og peger på en kommende arbejdsplan, som sekretariatet nu skal udarbejde i samarbejde med Danske Speditørers fagudvalg og interesserede medlemsvirksomheder. »Arbejdsplanen kommer tydeligt til at reflektere, at Danske Speditører arbejder for politiske løsninger, der både accelererer udviklingen og beskytter erhvervets konkurrenceevne. Det indebærer at lægge pres på danske beslutningstagere for at sikre adgang til grønne brændstoffer i danske havne og lufthavne, så Danmark ikke ender uden for de første europæiske e-fuel-hubs. Samtidig vil vi søge at fremme en EU-model, hvor meromkostninger deles eller kompenseres gennem fx ETS-indtægter, støtteordninger og grønne fragtfaktorer,« slutter Lars Bech.