Europæisk transport står ved et vendepunkt

Transport er en væsentlig del af den europæiske økonomi. Den nye rapport fra Europa-Kommissionen om transport og turisme [1] giver et overblik over de vigtigste tendenser, som præger transportsektoren i EU.

Omkring 1,4 millioner virksomheder beskæftiger tilsammen cirka 10,4 millioner mennesker i EU’s transportsektor. Samtidig står sektoren ved et vendepunkt, hvor klimaforandringer, teknologiske fremskridt og en mere omskiftelig geopolitisk situation er med til at ændre rammerne for, hvordan varer transporteres i Europa.

For speditørerne handler det ikke længere alene handler om at flytte gods effektivt fra A til B. Evnen til at håndtere forstyrrelser, skifte mellem transportformer og navigere i den grønne og digitale omstilling bliver stadig vigtigere.

Mere gods øger presset på infrastrukturen
En af rapportens tydelige tendenser er, at efterspørgslen på transport er steget over en længere periode. Mængden af gods, der transporteres i EU, er steget markant siden 1995, og transportnettene skal samtidig håndtere nye krav til effektivitet, bæredygtighed og sammenhæng.

Det øgede transportbehov kommer samtidig med, at dele af den europæiske infrastruktur er aldrende. Kapacitetsbegrænsninger og manglende forbindelser på tværs af grænser bliver stadig vigtigere udfordringer for europæisk godstransport.

For speditører har det selvsagt stor betydning for, hvor fleksibelt gods kan flyttes, når en transportkorridor ikke fungerer optimalt.

Robusthed bliver en konkurrencefaktor
Europa-Kommissionen peger samtidig på, at transportsektoren skal kunne modstå flere typer forstyrrelser. Klimaforandringer og geopolitiske udviklinger lægger et større pres på transportnettene.

Danske Speditører forventer ikke, at markedet er på vej tilbage til en stabil normaltilstand. Adm. direktør Martin Aabak siger: ”Tværtimod. Den usikre geopolitiske situation en ny normal. Markedet befinder sig i en tid med strukturelt større volatilitet, hvor regulering, kapacitet, energi og digital infrastruktur i stigende grad påvirker markedet lige så meget som den underliggende efterspørgsel”.

Det betyder, at robusthed bliver en stadig vigtigere del af speditørens arbejde, mens det også stiller krav til fremtidens europæiske transportsystem. For virksomheder, der planlægger og køber transport, handler det ikke kun om den mest effektive rute under normale forhold, men også om mulighederne for at håndtere ændrede forudsætninger. Et transportsystem, der kan skifte mellem forskellige transportformer og ruter, bliver vigtigere, når kritiske forbindelser bliver udsat for forstyrrelser.

”Jeg ser speditørens rolle bevæger sig mod en mere rådgivende funktion. Det gælder også, når det kommer til compliance og handelspolitik. Flere sanktioner, antidumpingforanstaltninger, oprindelseskrav og nye toldsatser kræver ekspertise og indsigt, som speditørerne besidder”, uddyber Martin Aabak.

Geopolitik, kapacitet og infrastruktur skaber friktion
Prisstigninger på brændstof har fyldt meget i de danske avisspalter, siden krisen i Mellemøsten begyndte tidligere på året. Her har fokus også været på stigende omkostninger inden for transportsektoren. Martin Aabak påpeger, at udviklingen inden for søfragt er præget af modsatrettede bevægelser. Forstyrrelser, omdirigeringer og flaskehalse holder fortsat raterne oppe, men spotraterne fra Asien til Europa er begyndt at falde. ”Hvis skibstrafikken gradvist vender tilbage, kan der samtidig komme meget ekstra kapacitet på markedet. Det kan betyde, at markedet relativt hurtigt kan gå fra kapacitetsknaphed til kapacitetspres”, siger han.

Inden for vejtransport er udviklingen efter flere år med kraftige prisstigninger blevet mere differentieret. Det viser en ny europæisk statistikrapport fra Union TLF, baseret på data fra Eurostat[2]. I 2022 steg priserne på europæisk vejgodstransport med omkring 13 % på ét år i kølvandet på coronapandemien på grund af højere brændstofpriser og inflation. I 2023 aftog prisstigningerne markant. De seneste tal i rapporten viser, at den gennemsnitlige pris på kontrakter for europæisk vejtransport steg med 3,1 % fra året før i 4. kvartal 2025, mens spotpriserne faldt 3,3 %.

Når priserne stiger, selv om mængden af gods kun vokser begrænset, skyldes det ifølge Martin Aabak især højere brændstofpriser, men også mangel på chauffører, lønninger og begrænset kapacitet. ”Højere priser er derfor ikke nødvendigvis udtryk for et stærkere marked”, understreger han.

Samtidig skaber forstyrrelser ét sted i forsyningskæden pres på de øvrige dele af kæden. Flaskehalsene flytter sig fra selve søtransporten til hele infrastrukturen omkring den: Havneterminaler, veje, baner, floder og kanaler. Når gods bliver omdirigeret, skal andre transportformer pludselig håndtere langt større mængder, og det kan skabe kapacitetsproblemer. Det tydeliggør, at vigtigheden af robusthed i hele transportkæden er vigtigere end tidligere.

Den grønne omstilling ændrer transportlandskabet
En anden hovedtendens er omstillingen til et grønnere transportsystem med mindre CO2-udledning. Europa-Kommissionens rapport følger blandt andet udviklingen i energiforbrug og anvendelsen af alternative brændstoffer samt investeringer i transportinfrastruktur. Den grønne omstilling er ved at blive en integreret del af udviklingen af selve transportnettet.

Det gælder også infrastrukturen. Der er behov for investeringer i infrastruktur til alternative brændstoffer, samtidig med at godstransporten skal digitaliseres og TEN-T-nettet gennemføres.

Union TLF’s statistikrapport viser, at Vejtransporten fortsat står centralt i Europa. Vejgodstransport stod for knap 1.900 mia. tonkilometer i 2024. Det er 18 % mere end for ti år siden. Den europæiske tunge køretøjsflåde talte 6,16 millioner køretøjer i 2024. Hele 98,7 % kørte på konventionelle brændstoffer, mens alternative drivmidler udgjorde 1,3 %.

Den grønne omstilling er i gang, men selvom Danmark med 2,8 % alternative drivmidler i den tunge flåde har den fjerdestørste andel i Europa, er der lang vej endnu.

Martin Aabak påpeger, at den grønne omstilling kræver gode rammevilkår, hvor mobiliteten ikke begrænses, og hvor Danmarks og Europas konkurrenceevne ikke svækkes. Samtidig er der behov for at tænke omstilling ind på tværs af landegrænser: ”Vi kan tage ladeinfrastruktur som et eksempel. Det er helt basalt, at der er brug for ladefaciliteter, hvis virksomhederne skal investere i ellastbiler. Men kan man ikke få strøm, når man kører over de danske grænser ud i verden, så er vi lige vidt.”

Ifølge Union TLF’s rapprt udfører halvdelen af EU’s medlemsstater mindst halvdelen af deres vejtransportaktivitet internationalt. Det understreger pointen om nødvendigheden af udbygning af infrastruktur på tværs af landegrænser.

Digitalisering bliver en del af infrastrukturen
Digitalisering er også en gennemgående udvikling. Europa-Kommissionen ser den teknologiske udvikling som en af de kræfter, der er med til at ændre transportsektoren. Den fysiske infrastruktur kan ikke længere ses isoleret fra de digitale systemer, der understøtter transporten.

Evnen til at planlægge, koordinere og følge gods på tværs af transportformer bliver stadig vigtigere i et system med større kompleksitet og flere krav til effektivitet og dokumentation.

Men med øget digitalisering bør der i Danske Speditørers optik også følge en opmærksomhed på sårbarhederne, som udviklingen medfører. ”Digital infrastruktur er blevet lige så kritisk som fysisk infrastruktur. Når myndigheder gør processer obligatorisk digitale, bliver robusthed og nødløsninger et spørgsmål om forsyningssikkerhed”, fremhæver Martin Aabak.

Investeringer bliver afgørende
Europa får brug for betydelige investeringer i transportsektoren.

Det gælder gennemførelsen af TEN-T-nettet, opgradering af infrastrukturen, alternative brændstoffer og digitalisering. Samtidig skal investeringerne være med til at gøre transportnettet mere robust over for klimarelaterede forstyrrelser og andre udfordringer.

Der kalder på nødvendigheden af at få skabt et klart billede af, hvor kapaciteten er utilstrækkelig, hvor de grænseoverskridende forbindelser mangler, og hvor infrastrukturen er særligt sårbar. Det skal være et solidt grundlag i forhold til udarbejdelse af konkret EU-politik og forhandling af EU’s langsigtede budget for 2028-2034, hvor rammen er 2 billioner euro, som forventes forhandlet på plads i år.

Alt i alt peger udviklingen samlet set på behovet for et europæisk transportsystem, som skal blive mere sammenhængende, fleksibelt, bæredygtigt og robust.

[1] https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/164aafcd-8186-11f1-bf5e-01aa75ed71a1/language-en

[2] https://e-tlf.com/app/uploads/2026/06/uniontlf_statistical-report_europeanfreighttransport.pdf