Fagpolitisk arbejde2026-03-17T10:52:42+01:00

Fagpolitisk arbejde

Vores mål er at skabe merværdi for medlemmerne. Et af midlerne er at følge den politiske udvikling i Danmark, EU og den store verden. Vi gør brug af den direkte indflydelseskanal til ministre, partiernes ordførere, embedsmændene og andre meningsdannere. Skønner vi, at det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, bruger vi også den indirekte indflydelseskanal, hvor fokus ligger på at bruge pressen til at påvirke offentligheden og dermed politikernes vælgere.

I Danmark

Danske Speditører holder kontakt med Christiansborg og ministerierne samt interesseorganisationerne for at være opdateret på det politiske område og sikre medlemmernes interesser.

Danske Speditører er som brancheorganisation medlem af Dansk Erhverv. Med tilknytningen til en af landets største erhvervsorganisationer står vi stærkt i tværgående politiske spørgsmål. Via medlemskabet har vi adgang til et stort og velfungerende serviceapparat.

Internationalt

Danske Speditører følger med i den politiske udvikling i EU-maskineriet i Bruxelles, hvor der udvikles politik med relevans for handel, logistik og infrastruktur.

Derudover er vi medlem af den verdensomspændende speditørforening FIATA, som varetager speditørernes interesser i bl.a. FN og WTO (World Trade Organization).

Sådan arbejder vi

Danske Speditører arbejder for, at det skal være nemmere og mindre bureaukratisk at drive logistik- og speditionsvirksomhed i Danmark. Det vil gavne bredt – både speditørernes kunder i industrien, varemodtagerne, produktiviteten, væksten og beskæftigelsen!

Vi er branchens politiske talerør og arbejder via:

  • Et tæt samarbejde med udvalgte og relevante transportpolitiske politikere på Christiansborg

  • Et tæt samarbejde med udvalgte medlemmer af EU-parlamentet

  • Et tæt samarbejde med andre brancheorganisationer og relevante myndigheder

  • Deltagelse i relevante myndighedsudvalg og arbejdsgrupper

  • Et tæt samarbejde med vores internationale samarbejdspartnere

  • Vi er en høringsberettiget brancheforening i forhold til national og international lovgivning

  • En politisk struktur med medlemsbesatte fagudvalg og lokalforeninger

Fagpolitiske resultater

Ændring af procedure for import af vin fra lande uden for EU

25. maj 2020|FAGPOLITISK RESULTAT|

På foranledning af Danske Speditører har Fødevarestyrelsen ændret proceduren for import af vin fra tredjelande. Danske Speditører har fået slået fast, at den nye procedure gælder for import af vin, hvor aftale om køb er indgået senest 16. juni 2020. Den nye procedure er blevet til som følge af Covid-19 pandemien, der medfører ustabile forhold i nogle tredjelande.

Afholdelse af tekniske orienteringsmøder om IT-systemerne på toldområdet

1. december 2019|FAGPOLITISK RESULTAT|

Efter langvarigt pres fra Danske Speditører indbyder de danske toldmyndigheder nu til tekniske orienteringsmøder, der skal give speditionsfirmaer og andre virksomheder mulighed for at tilpasse og udvikle løsninger, der er kompatible med de kommende IT-systemer bag den danske implementering af EU-Toldkodeksen. Møderækken startes i januar 2020.

Go to Top