Kriminel infiltration af søfragt

En ny rapport fra World Customs Organization (WCO) tegner et skarpt billede af, hvordan organiserede kriminelle i stigende grad udnytter svagheder i de maritime forsyningskæder – ofte med hjælp fra interne medvirkende. Analysen af over 2.600 sager fra 2023 og 2024 viser, at omkring 68 procent af alle registrerede hændelser med narkotikasmugling i søfragt havde en form for insiderinvolvering. I alt blev 1.347 ton ulovlige stoffer beslaglagt i perioden, hvoraf 97 procent var kokain. Insider-relaterede sager stod alene for godt 548,5 ton af de beslaglagte mængder.

Metoderne til smugling er mangfoldige. Den mest udbredte teknik er rip-on/rip-off, hvor kriminelle bruger legitime containere og senere fjerner lasten igen. Derudover anvendes strukturskjul i kølecontainere, især bag service- og betjeningspaneler i bagvæggen, samt skjul i gulv- og loftkonstruktioner. Også undervandsfastgørelser på skrog og af- og pålæsninger til søs forekommer, ofte kombineret med GPS-trackere for at sikre præcis afhentning senere i forsyningskæden.

Europa er udsat
Geografisk set viser rapporten, at smuglingen flytter sig efter kontrolindsatsen – det WCO kalder en “waterbed-effekt”. Selvom store havne som Antwerpen og Rotterdam i 2024 oplevede et fald i beslaglæggelser, steg antallet af sager og mængder, der blev standset tidligere i kæden, især i Latin- og Centralamerika.

Samtidig er mindre europæiske havne som Dunkerque og Marsaxlokk blevet nye hotspots, og Tyskland har set en kraftig stigning i mængder beslaglagt i udlandet, men bestemt til det tyske marked.

Ifølge WCO er der brug for en helhedsorienteret indsats, der går ud over selve importkontrollen. Myndigheder, havne, rederier og private aktører skal arbejde tættere sammen og dele informationer hurtigere for at kunne reagere effektivt.

Nye opgaver til speditørerne
For speditørerne betyder rapportens konklusioner, at ansvaret for sikring af forsyningskæden i praksis kan blive bredere og mere komplekst. Det handler ikke længere kun om korrekt tolddokumentation og rettidig levering, men også om aktiv risikostyring på tværs af hele transportforløbet. Speditørerne kan blive bedt om at dokumentere, at deres underleverandører – lige fra havneterminaler til lokale last-mile-operatører – arbejder med tilstrækkelige kontrol- og adgangsprocedurer. Det kan kræve nye kontraktkrav, tættere auditprocesser og investering i digital overvågning af containernes bevægelser og status.

Samtidig åbner udviklingen for, at speditører kan positionere sig som værdiskabende sikkerhedspartnere for deres kunder. I en verden, hvor kriminalitet i forsyningskæderne er en stigende trussel, kan de virksomheder, der tilbyder proaktive sikkerhedsløsninger, skille sig positivt ud. Det kan være i form af realtidsovervågning, avanceret dataanalyse af ruter og afvigelser eller rådgivning om risikominimering ved valg af havne og operatører. Kort sagt kan sikkerhed blive et konkurrenceparameter på linje med pris og leveringstid.

Rapporten peger også på, at de kriminelle netværk udvikler sig konstant i takt med, at kontrolindsatsen skærpes. For danske speditører, terminaler og transportører handler det derfor både om at minimere de små sprækker i driften, som kan udnyttes, og om at spille aktivt sammen med myndighederne. Kun gennem en kombination af forebyggelse og partnerskab kan forsyningskæderne forblive sikre, stabile og modstandsdygtige over for den stigende trussel fra organiseret kriminalitet.

(Kilde: World Customs Organization, Infiltration of maritime cargo supply chains – Organized crime, cocaine and the internal conspirator, juni 2025.)