Told som strategisk forretningsmulighed

Toldens rolle er under forandring. I dag bruges told og toldlignende instrumenter i stigende grad til at beskytte europæisk produktion, påvirke handelsstrømme, understøtte klimaambitioner og håndtere geopolitiske spændinger.

Udviklingen er måske allermest tydelig, når man ser på USA. Her er told i de senere år blevet brugt meget aktivt som et handelspolitisk instrument. De amerikanske toldforhøjelser i 2025 og 2026 mod stort set alle handelspartnere er blandt andet blevet begrundet med handelsunderskud og nationale sikkerhedshensyn.

Også EU bruger toldsystemet mere strategisk om end på en anden måde. Et eksempel er EU’s udligningstold på kinesiske elbiler, som blev indført i 2024 efter en undersøgelse, der konkluderede, at kinesiske producenter havde modtaget urimelige subsidier, som truede europæiske producenter.

Et andet eksempel på told som strategisk værktøj er CBAM, EU’s CO2-grænsetilpasningsmekanisme. Her er formålet at sikre, at importerede varer afspejler den CO2-udledning, der er forbundet med produktionen.

Told er med andre ord blevet en del af EU’s værktøjskasse til at påvirke verden omkring os.

Når told ændrer sig, ændrer mulighederne sig
Det er en udvikling, virksomhederne er nødt til at forholde sig til. Samtidig fører det også flere forretningsstrategiske muligheder med sig for speditørerne. Når told i højere grad hænger sammen med oprindelse, klimaaftryk, handelspolitik, sanktioner og forsyningskæder, bliver der behov for kompetent rådgivning og det fulde overblik over et stadigt mere komplekst landskab. Toldområdet kan udvikle sig fra at være en klassisk complianceopgave til i højere grad at blive et strategisk kompetenceområde.

CBAM og EUDR gør udviklingen konkret
Netop CBAM er et godt eksempel på udviklingen.

CBAM trådte i sin endelige form i kraft 1. januar 2026 efter en overgangsperiode siden oktober 2023. Ordningen skal sikre, at import af CO2-intensive varer til EU pålægges en CO2-pris, der afspejler udledningerne fra produktionen, og dermed modvirke carbon leakage, hvor virksomheder flytter produktion ud af EU for at undgå EU’s klimakrav, så udledningerne i stedet sker uden for EU’s grænser.

CBAM viser, hvordan toldarbejdet bliver mere komplekst. Når en virksomhed importerer en CBAM-vare, skal der være styr på varens indlejrede CO2-udledning. Importøren kan bruge faktiske emissionsdata fra producenten, hvis de er verificeret af en uafhængig, akkrediteret CBAM-verifikator. Verifikatoren kontrollerer producentens beregninger og dokumentation og udsteder en rapport, som kan bruges i CBAM-angivelsen.

Det bliver vigtigere at kunne forstå sammenhængen mellem varen, producenten, oprindelsen, emissionsdataene og toldangivelsen – og ikke mindst at hjælpe kunden med at få oplysningerne til at hænge sammen.

Det samme gælder EU’s forordning mod skovrydning (EUDR), som træder i kraft 30. december 2026 for store og mellemstore virksomheder og fra 30. juni 2027 for små virksomheder. EUDR skal sikre, at varer, der kommer ind på EU-markedet, ikke er forbundet med skovrydning eller skovforringelse. Reglerne omfatter blandt andet træ, kaffe, kakao, soja, palmeolie, gummi og kvæg samt en række produkter fremstillet heraf. Virksomheder skal kunne dokumentere, hvor varerne kommer fra, og at de opfylder kravene.

Kompetencen til at navigere i kravene og få de forskellige oplysninger til at spille sammen kan blive en vigtig del af den service, speditøren leverer. Og i takt med, at EU’s toldreform foldes ud over de kommende år, bliver behovet for stærk toldfaglig rådgivning kun større.