EU anbefaler frivillig bæredygtighedsrapporting for SMV’er

Med i en ny anbefaling fra EU-Kommissionen er der nu udsigt til et mere ensartet og forenklet værktøj, der kan hjælpe SMV'er med at håndtere de bæredygtighedskrav, der fylder mere og mere i transport- og logistikbranchen.

Bæredygtighed fylder mere og mere i transport- og logistikbranchen. Mange speditørvirksomheder oplever allerede i dag krav fra kunder og finansielle partnere om at levere data om klimaaftryk, sociale forhold og ledelse. Det kan være ressourcekrævende – især for små og mellemstore speditører, der ikke er direkte omfattet af de kommende EU-krav til bæredygtighedsrapportering. Med i en ny anbefaling fra Europa-Kommissionen er der nu udsigt til et mere ensartet og forenklet værktøj, der kan hjælpe SMV’er med at håndtere disse krav.

Et værktøj til at reducere byrder for SMV’er
Den frivillige standard – kaldet VSME – er udviklet af den europæiske regnskabsrådgivningsgruppe EFRAG. VSME-standarden foreligger nu i udkastform og den skal danne en fælles ramme, så virksomhederne kan rapportere på en ensartet måde.

Efter ønske fra Kommissionen er udkastene blevet markant trimmet:

  • Kravene til datapunkter er reduceret med 57 %.
  • Det samlede antal obligatoriske og frivillige oplysningskrav er reduceret med 68 %.
  • Sproget og strukturen er forenklet, og unødige overlap fjernet.
  • Nye undtagelser indført, hvor rapportering ville medføre uforholdsmæssige omkostninger.

Det skal både lette den administrative byrde og styrke SMV’ernes konkurrenceevne og attraktivitet over for investorer og långivere. Kommissionen opfordrer desuden medlemslandene til at understøtte implementeringen, så standarden bliver udbredt på tværs af EU.

Anbefalingen kan på sigt danne grundlag for en egentlig frivillig EU-standard. Det afhænger dog af de igangværende forhandlinger om den såkaldte Omnibus I-pakke. Her foreslår Kommissionen, at virksomheder med op til 1.000 ansatte undtages fra CSRD – og i stedet får mulighed for at benytte VSME.
VSME-standarden er lige nu i høring, men når den er tilendebragt, udarbejder sekretariatet en vejledning og orientering til medlemmerne.