Fagudvalg Told
Vision for Danske Speditørers fagudvalg Told:
At skabe de bedste rammer og betingelser for toldarbejdet i Danmark.
Mission:
Via samarbejde med offentlige myndigheder skal fagudvalg Told skabe rammerne for effektivt toldarbejde til glæde for dansk erhvervsliv og myndigheder.
Vi skal have fokus på at øge viden og kompetencer om told i danske virksomheder.
Vi skal skabe effektive rutiner, arbejdsgange, informationsflows og gennemsigtighed i reglerne for toldområdet i tæt samarbejde med myndighederne.
Vi skal have fokus på udvikling i toldarbejdet og være bindeleddet mellem dansk erhvervsliv og myndighederne.
Arbejdsopgaver:
Følgende – uprioriterede – arbejdsområder:
- Tæt dialog med Toldstyrelsen omkring implementering af nye IT-systemer. Første implementering var importsystemet 1. juli 2021, og det fortsætter frem til 2026
- Medlem og deltager på Toldstyrelsens møder i Toldkontaktudvalget
- Afholdelse af en årlig toldkonference
- Løbende dialog med Toldstyrelsen omkring aktuelle problemstillinger, eksempelvis antallet af toldkontroller, tilbageholdelsestid af gods udtaget til kontrol, dokumentation, nedbrud i IT-systemer, udvikling af nødberedskaber- og procedurer og meget mere
Nyheder – Fagudvalg Told
Webinar – Transport til og fra Storbritannien
De engelske toldmyndigheder, HMRC, tilpasser fortsat de nye regler for import og eksport til og fra Storbritannien.
Eftersyn af containerfragt og rederier
Der er behov for et politisk og juridisk eftersyn af konkurrencesituationen, som skal sikre at en potentiel konkurrenceforvridning stoppes.
Nye varekoder skal opdateres i bevillingerne
Toldstyrelsen har hen over efteråret ændret en del varekoder hvilket betyder at evt. bevillinger skal opdateres med nye koder.
Ugens overblik: 2021/uge 48
I ugens overblik kan du læse nyt om corona-situationen og de nye regler som midlertidigt giver virksomhederne ret til refusion fra første fraværsdag ved covid-19 relateret fravær og ret til at kræve coronapas og test af medarbejdere. Du kan også læse om Toldstyrelsens opdatering af varekoderne ved årsskiftet og at det er virksomhedernes eget ansvar at sikre opdatering.