Fagudvalg Told
Vision for Danske Speditørers fagudvalg Told:
At skabe de bedste rammer og betingelser for toldarbejdet i Danmark.
Mission:
Via samarbejde med offentlige myndigheder skal fagudvalg Told skabe rammerne for effektivt toldarbejde til glæde for dansk erhvervsliv og myndigheder.
Vi skal have fokus på at øge viden og kompetencer om told i danske virksomheder.
Vi skal skabe effektive rutiner, arbejdsgange, informationsflows og gennemsigtighed i reglerne for toldområdet i tæt samarbejde med myndighederne.
Vi skal have fokus på udvikling i toldarbejdet og være bindeleddet mellem dansk erhvervsliv og myndighederne.
Arbejdsopgaver:
Følgende – uprioriterede – arbejdsområder:
- Tæt dialog med Toldstyrelsen omkring implementering af nye IT-systemer. Første implementering var importsystemet 1. juli 2021, og det fortsætter frem til 2026
- Medlem og deltager på Toldstyrelsens møder i Toldkontaktudvalget
- Afholdelse af en årlig toldkonference
- Løbende dialog med Toldstyrelsen omkring aktuelle problemstillinger, eksempelvis antallet af toldkontroller, tilbageholdelsestid af gods udtaget til kontrol, dokumentation, nedbrud i IT-systemer, udvikling af nødberedskaber- og procedurer og meget mere
Medlemmer
Nyheder – Fagudvalg Told
Ukraine tiltræder 1. oktober 2022 Konventionen om en fælles forsendelsesprocedure.
Det betyder, at en række dokumenter til sikkerhedsstillelse skal fornys eller ændres.
Danske Speditørers toldkonference 2022
Danske Speditører afholder den årlige torsdag den 10. november i Vejle. Emner du vil høre om er bl.a. eksportkontrol og dual use samt svar på aktuelle toldspørgsmål fra Toldstyrelsen
Webinar om EU vejpakke og Toldkonferencen 2022
Hør om EU vejpakken den 22. juni og sidste nyt på toldområdet på Toldkonferencen den 10. november 2022
Ny REX-vejledning
EU-Kommissionen har udarbejdet en ny vejledning om brugen af REX-systemet.